torsdag den 20. april 2006

MSN Academic

Søgemaskinerne havde i begyndelsen et lidt dårligt ry for at være dårlige til at søge “kvalificeret” materiale. Selv om det i dag ikke har så meget på sig, så lavede Google for ca 1½ år siden Scholar, med stor succes, se bl.a. indslaget om Scholar i Internetsøgning. Og for at understrege at der også på det område er konkurrence, har Microsoft nu lanceret deres modspil, Academic. Stadig i beta, så der kan komme ændringer til.
Det er i øvrigt også mig bekendt første gang, at MSN lancerer et så ”beta’et” produkt som dette, så her slægter det store computerfirma måske Google på? Og der er også indhentet kritik for udvalgte brugere. Bl.a. ligger hovedparten af materialerne inden for computervidenskab, elektronik og fysik. Den søger i ’peer reviewed” tidsskriftartikler fra portaler og steder som Citeseer. Tilsammen omkring 6 mio. indførsler fra 4.300 tidsskrifter og 2.000 konferencer.Der er også en liste. Google Scholar vil som bekendt ikke ud med, hvad den rummer.
Men derudover er det lidt dunkelt, hvordan den ellers fungerer. Resultaterne bliver sorteret efter Microsofts algoritme, som bygger på to principper: ’Quality of match’ og ’Authoritativeness’. Og det kan jo dække over lidt af hvert, dog ikke over citationskriterier a la PageRank.
En hurtig søgning på [ Lomborg ] viser at konceptet er nogenlunde som hos Scholar, men præsentationen af resultaterne er anderledes. I stedet for at lave dokumentoplysninger ved hver post, er der en boks ved siden af selve søgeresultatlisten.
Links
Om Academic Live.
Academic Live hjemmeside.

Ingen kommentarer: