Computerspil – også en del af internettet (del 4: Deltagerne og konklusion
Spillerne er meget unge: mellem 15 og 20 år. Men der er også enkelte helt ned til 11 år, et par over 29 – og så undertegnede, der er 50+. Generelt er de fleste fra de vestlige lande. Men der er også tidspunkter hvor brasilianske spillere blander sig. Sproget er udpræget engelsk, og chat på andre sprog bliver ofte afbrudt med opfordringer om at stoppe. Der er deltagere fra Philippinerne, Canada, østlandene, stort set alle lande, undtagen Afrika og østasien.Hvis nogen kan huske fascinationen af at læse Tolkiens ”Ringenes herre”, og måske blev besat af de bøger, så er denne form for computerspil noget lignende. Blot med den forskel, at man selv er en del af handlingen, og selv er med til at skabe den. Inden for visse rammer, naturligvis. Og disse films verdensomspændende popularitet genspejles for mig at se også i denne form for computerspil.
Min forhåndsindstilling om masser af vold, drab og rå drengestemning blev grundigt fjernet. Faktisk kræver disse computerspil holdindstilling som i fx fodbold, evne til at løse komplicerede gåder og opgaver, ja til tider mindede de faktisk om vanskellige lånerekspeditioner eller søgninger på internettet. Individuelle helteoptrædener fører som oftest til at holdet taber.
Der er en masse at holde styr på: dels sin egen spiller, men også ikonerne for de andre, hvordan det går, hvor de er henne. Kortets egenart (der er hundredvis af forskellige baner med hver deres særpræg, muligheder og vanskeligheder, der skal overvindes).
Jeg kan ikke udtale mig om andre former for computerspil, krigsspil som Battlefield og andre. Dér kan det muligvis være anderledes.
2 kommentarer:
Hej Erik
Du skulle nu tage og kigge forbi "World of Warcraft" i stedet. Vi har et lille bibliotekar-guild, der hedder "Archivers", og kunne da sagtens bruge en mand mere... ;-)
Hej Morten
Dér kan man bare se. Storartet, I er hermed inviteret til at lave et supplerende indslag til denne weblog!
Tak for tilbuddet. Jeg kunne sagtens tænke mig at I også har masser af gf dér. Men omg, hvornår skulle jeg så få tid til at passe mit arbejde og webloggen (lol). Så nvm og wtf, jeg må nok stå over.
Men selvfølgelig gg med jeres guild....
Send en kommentar