Computerspil – også en del af internettet (del 3: det sociale aspekt
Computerspil a la denne type er et ”socialt” spil i sig selv. Men sideløbende med selve spillet er der andre sociale aspekter. De foregår på to måder:- Dels i form af chat mens spillet foregår,
- Dels i form af fora, hvor spillerne bagefter udveksler erfaringer om alt muligt mellem himmel og jord.
Det er også man kan opleve mobning af andre. Jeg lærte adskillige engelske gloser, som jeg aldrig har hørt før. Men der er selvjustits: ofte isoleres grove mobbere hurtigt, selv af deres egne holdspillere, og er en af administratorerne med, gives der en advarsel. Hvis den ikke hjælper, fjernes spilleren ganske enkelt fra spillet og bandlyses fra at kunne deltage. Og generelt: det er ganske ubetydeligt.
Spillerne er for det meste teenagere, og det samme er administratorerne. På ”min bane” var de tre administratorer hhv, 15, 17 og 19 år!
Foraene kan så igen opdeles i to:
- De åbne fora, hvor alle og enhver kan tilmelde sig.
- De mere lukkede fora (”guilds”), hvor der kræves invitation for at kunne deltage. Her foregår der så mere lukkede diskussioner og erfaringsudvekslinger.
Begge steder forekommer megen slang, indforstået sprog, forkortelser mv. Som så mange andre miljøer, som man først skal lære at kende.
Endelig findes der så også person-til-person kontakter. De foregår anonymt via tredjepart (serveren), så man kun kan se spillerens kaldenavn, hvis vedkommende ønsker at forblive anonym.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar