fredag den 28. april 2006


Babelfish nu officielt hos Yahoo

Yahoo opkøbte for snart 2 år siden Altavista og dermed også Babelfish-oversættelsesmaskinen fra Systran, som lå på adressen babelfish.altavista.com.Men først nu er Babelfish blevet en del af Yahoo med adressen babelfish.yahoo.com. Proklameret i Yahoo Searchblog. Funktionerne ser ud til at være fuldstændig de samme som på den gamle adresse. Og det skal også lige siges, at oversættelserne er de samme som på flere andre søgemaskiner, som bygger på Systran, fx Google.
Hvad der imidlertid er nyt er, at der til nogle af de lokale udgaver af Yahoo, fx den franske og den tyske (men ikke den spanske) er kommer en mulighed for oversættelse under søgelinjen (se billedet). Det betyder, at Yahoo oversætter ens søgeord til et andet sprog. Ved hvert fund er der så en mulighed for at få det oversat tilbage til originalsproget. Dette minder en anelse om Babelplex. Den oversætter også søgestrenge til et andet sprog, for så derefter at give mulighed for at oversætte de uforståelige sider til et sprog man kender.
Læs i øvrigt mere om oversættelser på Internetvejledningen. Den er dog endnu ikke ajourført hvad angår skiftet fra Altavista til Yahoo.
Babelfish var iøvrigt min eneste begrundelse for stadig at besøge Altavista. Men med dette, må det vel være passende at sige farvel til denne engang så banebrydende søgemaskine. Må den hvile i fred! Og kære Altavista: du vil altid blive husket. Nu dog kun som et historisk minde.
Link
Babelfish Yahoo.
Babelplex.
Google Language Tool.
Internetvejledningen om oversættelser.
Yahoo Searchblog om Babelfish.

Ingen kommentarer: