Levende billeder på nettet

På tirsdag lanceres Bibcast - filmenes svar på Bibliotekernes Netmusik. I den anledning nogle overvejelser om de levende medier og internettet.
Internettet har tvunget søgemaskiner og lyd/billedmedier til partnerskab: Radio- og tv-stationerne producerer indholdet i udsendelser. Søgemaskiner er gode til at samle, opbevare og fremfinde udsendelser.
Internettet er blevet en pålidelig og udbredt transmissionskanal. I hvert fald i den vestlige verden. IP-tv, HD-tv er kommet på højde med fx satellittransmission. Det har tvunget de to parter mod hinanden. I højere grad end bogbranchen hvor internettet (endnu ikke) udgør en så magtfuld modstander/partner – alt efter synsvinkel. Jf. retssagerne fra dele af bogbranchen mod Google Books.
De to store søgemaskiner Google og Yahoo samarbejder i dag med kendte tv-stationer i USA som fx CBS om video-on-demand og videosøgning. Tv-stationernes problem er at de ligger inde med gode programmer som er svære at fremfinde og formidle. Det er her søgemaskinerne ser deres chance. Googles computerkapacitet er så enorm at Google kan tilbyde Google Base, Google Books og Google Video hvor alle og enhver kan uploade hhv. dokumenter, bøger, videoer, stort set hvad som helst. Inden for nogle årtier vil vi måske se Google (eller dens efterfølger) som ”verdens harddisk”.
Det er blevet billigt og nemt at lave videoer, og tv-stationernes monopolstilling på det område vil i fremtiden kunne blive rokket.
Lyd- og billedmedier kræver båndkapacitet. Enhver med et 56K-modem vil vide at det er umuligt at lytte og se. Det kræver bredbånd. Derfor opkøber Google bredbånd i dele af Californien og tilbyder beboere i afgrænsede kvarterer gratis bredbånd. Derudover kan videoer ses på de mere moderne telefoner.
En endnu mere ukendt spiller er økonomien: hvem skal betale for gildet? Indtil videre er det bl.a. Googles annoncører. Men er det muligt på længere sigt at holde forbrugerne ude? Hidtil har Google kunnet holde deres brand med gratisydelser til brugerne.
Danmarks Radio leverer i dag forskellige radioudsendelser i form af podcast. Fuldstændigt gratis. De kan fx aflyttes på det gratis program iTunes (se billedet). Og programmer kan downloades som mp3-filer, hvis man hellere vil høre dem på sin mp3-afspiller på vej til arbejde. Så radio er allerede nu ikke noget man bare tænder for. Det er noget man planlægger at lytte til, når det passer én.
Et andet eksempel er Veoh. Konceptet her er at man kan lave sin egen tv-station eller downloade udsendelser. Veoh er et Internet TV Netværk som kan bruges af alle med bredbånd og en computer. Man skal downloade Veoh. Herefter kan man producere eget TV show eller måske lave en hel TV-kanal i samme kvalitet som almindeligt fjernsyn.
Det er som registreret bruger muligt at tappe udsendelser fra Veoh. Udsendelserne skal downloades, hvilket ved lange udsendelser kan tage en del tid. Af hensyn til pladsen på computeren holder Veoh øje med hvor meget du kan downloade, og sletter det du har set, hvis der downloades over en fastlagt grænse. Veoh har pt. over 10.000 shows. Nogle kan ses på iPod (pt. omkring 3.000 gratis videoer).
Alt dette kun i sin vorden. Men for informationsspecialister vil det være en god ide allerede nu at begynde at gøre sig fortrolige med video-værktøjer på nettet, podcasting (som både kan video og lyd) og andre såkaldte Web 2.0-ting. Internettet har det med at udvikle sig eksplosivt.
Mere læsning
Yahoo Nyheder.
Veoh.
Bibcast.