tirsdag den 15. november 2005


Nyt på Googles avancerede søgebillede
Det er sjældent der sker de store ændringer i søgemaskinernes avancerede søgebilleder. Men nu har Google tilføjet en ny på den engelske version (ikke den danske): Usage Right. Her er der muligheder for at vælge mellem: Not filtered by license; Free to use or share; Free to use or share even commercially; Free to use share or modify; Free to use, share or modify even commercially.
Tara Calishain var opmærksom på det. Og hun fandt også adskillige mangler i denne afgrænsning.
Formentligt er dette Googles udspil over for Yahoo’s Common Creative-søgning. Omtalt på Internetsøgning 11. april i år. Det eneste jeg kunne komme at lede efter, var Google-Guide (Nancy Blachmans). Her gav Yahoo Creative Commons 114 (reelt 49) resultater, mens Google gav 37 (reelt 26). Begge fandt den. Men resten var stort set overflødige resultater.
Hvem mon kan finde den nye facilitet nyttig? Brug kommentaren...
Link
Googles avancerede søgebillede. NB: åbner måske på den danske.
Tara Calishain, Research Buzz om den nye facilitet.

Ingen kommentarer: