Kunsten at finde “gemte” sider
Der eksisterer en hel industri, Search Engine Optimizers, som forsøger at få deres klienter hjemmesider til at toppe fundlisterne. Men i den anden ende er der også mennesker, som ikke ønsker at få deres hjemmesider til tops. faktisk vil de allerhelst overhovedet ikke med i søgeresultater. Eller i hvert fald listes til allersidst. Kort sagt: lyssky organisationer, terrorister og den slags.USA's regering er efter 11. september specielt ude efter sådanne sider. Og støtter nu et projekt, som skal udvikle en teknologi til dette formål: Unintended Information Revelation eller UIR. Så i modsætning til søgemaskinernes velkendte relevanssortering, forsøger Buffalo Universitet at finde den bedste forbindelse, som forbinder to koncepter i en mængde dokumenter. I pressemeddelelsen vises en graf som skal forklare dette. Altså at finde det fælles mellem to ellers tilsyneladende ikke-forbundne fænomener.
Den bagvedliggende præmis er at det er muligt at forbinde tilsyneladende uskyldige informationer til afsløring af følsomme data. Lyder det sådan lidt skæg og blå briller? Så er du sikkert ikke den eneste, som tænker sådan.
Links
Buffalo Universitet.
Via Pandia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar