Hvem-hvad-hvor spørgsmål
Søgemaskinerne kan besvare referencespørgsmål. Tit får man et resultat ved at skrive en simpel søgning. Men med ganske enkle trick kan søgemaskinerne med det samme give meget præcise svar. Det kræver rutine at afgøre hvilken metode, der er bedst til hvilke spørgsmål. Men hvad har vi bibliotekarer til?Valg af søgemaskine er afgørende. Ask er oplagt her, fordi man ikke behøver at kende de specielle opslagskoder. Google og Yahoo har hver deres koder: I Google er det hvem-hvad-hvor-ord på engelsk, altså who is, what is osv., og for personers vedkommende ved at skrive dob efter navnet (date of birth). Yahoo reagerer på facts. Yahoo og Google virker på den måde, at de slår op i en række opslagsværker. Hvis ordet står der, kommer der en henvisning til opslagsværket øverst. Derudover er der søgemaskiner med speciale i at svare på konkrete spørgsmål. Eksempler er Factbites og Brainboost.
Endelig er der specialiserede søgemaskiner. Mange af dem kan ses på Københavns kommunes Biblioteker leksikonside. Den viser de bedste leksika om både specielle og generelle emner.
Nu til det konkrete: Tour de France er i gang. Vi skal vide noget om Bjarne Riis (eller prøv en anden kendt rytter). I Google prøver vi med [ who is bjarne riis ]. Resultatet er bedre end bare at søge på [ “bjarne riis” ]. Øverst får vi at vide at Bjarne Riis "... is a Danish cyclist; he won the Tour de France in 1996", samt en artikel om Bjarne Riis i engelsk Wikipedia. Den samme artikel kommer ved at søge på bjarne riis dob.
I Yahoo er første hit ved søgning på Bjarne Riis artiklen i Wikipedia. Men kodeordet facts giver ingenting.
Yahoos kode er bedre til andre typer spørgsmål som fx [ facts denmark ]. Her kunne vi også have brugt Ask. Det ser oven i købet smukkere ud: [ denmark ]. Ask har den fordel, at man ikke behøver at huske spørgeord! Til gengæld vil den heller ikke kendes ved Bjarne Riis.
De specialiserede søgemaskiner giver mere udførlige resultater. Brainboost [ bjarne riis ]. Eller Factbites [ bjarne riis ] . De giver godt nok ikke så mange faktuelle oplysninger om Bjarne Riis, men her er der overraskende fund, selv om det kræver lidt længere tid at udlede oplysningerne end hos de generelle søgemaskiner.
Efter denne ouverture i hurtig rækkefølge nogle flere eksempler: [ who is john cleese ] i Google og [ who is john cleese ] i Ask slår i Who2, [ facts margarita ] i Yahoo giver oplysninger om denne lille ferieø. Factbites finder gode oplysninger om Lusitanias forlis, fx en specialside om sunkne skibe.
Fortsæt selv. Inspirationen er hermed videregivet. Hvis du har fået nogle gode ideer nu, så var det netop hensigten med indslaget. Ellers prøv det næste gang, du har brug for et hurtigt svar.
Links
Fortegnelse over gratis online-leksika.
Brainboost.
Factbites.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar