mandag den 13. juni 2005

Technorati moderniseret
Technorati er en af de helt store weblogsøgemaskiner. Den dækker hele den såkaldte blogosfære. Nu i en moderniseret betaversion. Det blev offentligt via Technoratis weblog. Af en eller anden grund foretrækker jeg Feedster, men det skal absolut ikke afholde nogen fra at prøve Technorati.
Ifølge præsentationen skulle det betyde et mere enkelt look, bedre tag-søgning (dvs. hvis en søgning passer til et tag, kommer også billeder og link til Flicr, Furl, Delicious og Buzznet), flere avancerede søgemuligheder (klik på Options), mere personalisering og flere Watchlicst-faciliteter. (se senere).
Technorati fortæller at de tilføjer mellem 800.000 og 900.000 nye poster hver dag, at der bliver lavet over 40.000 nyw weblogs om dagen. (I hovedteksten til Technorati står der 12.000 om dagen, men det kan selvfølgelig være en ikke-ajourført oplysning?). Væksten er nu ½ terabyte om dagen (for et år siden 1 GB).
Man kan blive medlem af Technorati gratis. Det er måske her at Technorati er længere fremme end Feedster, som mere er en ren søgemaskine. Som medlem kan man få en Watchlist med ens favorit-adresser og søgninger. Det sidste betyder, at man ikke længere behøver en rss-læser for at se ens yndlingssøgninger. De kan nu i stedet ses på en side. Det er altså en slags rapport over links, hvor man kan følge med i weblogs, nyheder o. lign.
Som medlem kan man også tilføje et foto som så vil dukke op, hvis nogen søger på ens website, tilføje oplysninger om dig selv. Det har jeg prøvet selv. Så hvis du fx prøver søgningen internetsøgning vil poster fra webloggen her være ledsaget af et lille billede af ophavsmanden.
Man skal tilmelde sin internetadresse. Dernæst kommer der en email fra Technorati med noget html-kode som skal tilføjes webloggens konfiguration, fx i en sidebar. Herefter opdager Technorati koden næste gang den kommer forbi og opdaterer ens konto.
Det er måske også på sin plads kort at omtale nogle af Technoratis søgefunktioner. Søgeresultaterne ligner de almindeligt kendte fra fx Google og Yahoo. Men der er også en ranking, som er baseret på hvor mange der linker til siden. Resultaterne sorteres med de nyeste. Men de kan også sorteres efter ranking.
Alt i alt er der vel ikke så meget nyt for søgere. Men for bloggere er der da kommet nogle gode redskaber, hvis man ellers er interesseret.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Interesting post, i like your blog very much http://telecharger-emule1.iitalia.com telecharger emule