Redlightgreen: Bibliotekarisk søgeværktøj
RedLightGreen er et meget stort bibliotekskatalog som har været lang tid undervejs, men nu går ud af testdasen. Den påstår at gennemsøge 120 mio bøger. RLG Union Catalog blev grundlagt 1980 for bibliotekarer og forskere. Fra 2001 undersøgte RLG muligheden at studerende og ikke-specialister kunne få webadgang. Siden 2002 med arbejdstitlen "RedLightGreen". I 2003 havde RLG 4 mio poster fra RLG Union Catalog, ud af ialt 45 mio. Tester den såkaldte MindServer, og fra 2004 gik Princeton University med i projektet. Snesevis af biblioteker linker til RedLightGreen.
Man skal vide en del om manglerne ved bibliografiske baser for at få noget ud af søgningen. Kierkegård (med å) giver således ikke ret meget. Bedre går det med kierkegard, eller endnu bedre kierkegaard. Men hvis man først har fat i et fund, så foreslår maskinen selv senere lignende søgninger, bl.a. med og uden Aabye. Også mulighed for at vælge om det skal være emne eller forfatter, og på hvilke sprog. Fx fandt den 11 titler på dansk af Kierkegaard.
Søgesproget er ikke helt almindeligt, og ikke det samme som de gængse (fra Google og Yahoo): +, ISBN, “”,AND, OR, and NOT, automatisk bøjning. Se også den avancerede søgning: forfatter, titel, sprog. år Emneindgang. 15 hovedkategorier.
RedLightGreen hjælper med at finde biblioteker. Der ser ikke ud til at være nogen i Danmark (hvorfor er jeg ikke overrasket?). Nærmeste er Sverige, hvor universitetsbibliotekerne er med, fx Lund. Så noget bibliografisk værktøj for danskere er det næppe. Men det er godt at orientere sig i hvis man vil vide hvilke materialer der findes.
Link
www.redlightgreen.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar