Islam og videnskaben.

Kan internettet bruges til grundig og seriøs, måske ligefrem videnskabelig besvarelse af humanistiske spørgsmål? Levere stof til fx et studie. Inspireret af en ekspedition på biblioteket skulle det efterprøves.
Spørgsmålet var - som næsten alle geniale spørgsmål - ganske enkelt: Hvordan forholder Koranen sig til naturvidenskab? Hvordan ser universet ud gennem muslimers briller? Givetvis måtte kunne forventes en masse forskellige syn.
Opgaven kunne formuleres: Find materialer skrevet af bekendende og anerkendte muslimer som forholder sig til naturvidenskabelige spørgsmål.
Historisk set havde araberne for 1.000 år en stor rolle inden for videnskab. Hvad er der sket siden? Hvordan ser de på naturvidenskab i Vesteuropa siden oplysningstiden? Bidrager muslimske videnskabsfolk til videnskabens udvikling i dag? Disse spørgsmål beskæftiger nedenstående indslag sig med.
En god søgning starter med en god strategi. Internetsøgere kan forsøge tre veje: 1) Bruge et godt emnekatalog, 2) bruge søgemaskiner som Google, Yahoo og Teoma og udforme en god søgestreng og 3) afsøge det usynlige internet.

Emnekataloger.
De generelle hjælper ikke stort. Det gælder ODP/Dmoz, LII og Bibliotekernes Netguide. De mere specialiserede og akademiske som RDN (og her vælge HUMBUL) giver mere. Humbul er et akademisk, humanistisk emnekatalog. Du kan prøve om søgninger med ord som islam, science, astronomy og kombinationer af de ord leder til noget. En af siderne som fremkommer er:
www.islamset.com/introd.html Den er tilsyneladende lavet af islamiske videnskabsfolk. Den tager lidt tid at loade. Langt nede er afsnit om ”Islam and Science”.
BUBL er et emnekatalog, produceret i England. Her er link til islam:
bubl.ac.uk/link/i/islam.htm hvor der bl.a. henvises til www.islamicity.com/science/. På det kan du læse den påstand at alt hvad videnskabsfolk ved i dag, i virkeligheden allerede har stået i Koranen.
Men dette er blot et par af linkene.

Søgemaskiner – og gode søgestrenge.
En god søgestreng består af søgeord og feltsøgninger. Først søgeordene: islam, science, quran eller dansk: islam, koranen, videnskab, naturvidenskab. Dernæst felterne. Et bud kunne være: site:edu for USA, inurl:ac site:uk for de engelske. Men også .org kan afprøves
Søgningen kunne fx se sådan ud: site:edu islam science eller inurl:ac site:uk islam science. Brug fx Queryster til at søge i mange søgemaskiner på tur. Så finder du bl.a. følgende artikel af en tale fra USA's førende universitet, MIT:
web.mit.edu/mitmsa/www/NewSite/libstuff/nasr/nasrspeech1.html
Der er adskillige artikler om arabernes betydning for videnskaben for 1000 år siden, her nogle eksempler:
www.usc.edu/dept/MSA/introduction/woi_knowledge.html Side som opregner hvor og hvad araberne har haft betydning for forskellige videnskabsgrene. (University of South California).
web.umr.edu/~msaumr/reference/articles/science/contribution.html Artikel med samme tema. (University of Missouri-Rolla).
Eller til mere holdningsprægede dokumenter. De flest stammer fra modstandere” (kristne). Her dog en erklæret muslim:
www.fordham.edu/halsall/med/nasr.html Troende muslims udlægning af islams forhold til videnskab. (Fordham University, jesuitisk).
Søgninger af denne type finder overraskende mange fund hvor det er svært at verificere hvem der laver siderne!

Det usynlige internet.
EBSCO er en database som kræver licens. Og søgemaskinerne finder ikke fund herfra. Men til gengæld kunne jeg heller ikke finde relevante artikler.
Findarticles viste sig her at være et rigtig godt bud. Søgning på
[ islam science ]
giver over 1.900 resultater. Allerede blandt de første er mange fra et online tidsskrift der hedder Islam & Science.

Konklusion
Alt i alt tog søgningen ½ til 1 time. Men resultatet var godt. Og al tiden værd. Allerede de indledende søgninger leder frem til en bred vifte med resultater. En grundigere undersøgelse ville kræve mere tid og en nærmere gennemgang af fundene.
Eksemplet viser at internettet rummer adskillige dokumenter som det vil være meget svært at skaffe ellers. Til gengæld er der en del flere vanskeligheder med kilderne. Det tager tid, men næppe mere tid end at gå på biblioteket. Læserne kan selv fortsætte. Jeg har kun kradset i overfladen. Kom selv på flere ideer!