Leksika på internettet (serie)
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
Hadith Encyclopedia. Er et samarbejde mellem Thesaurus Islamicus Foundation og Cambridge University's Centre of Middle Eastern and Islamic Studies, the Sunna Project. Islams hellige bog, Koranen, forveksles ofte med Hadith-litteraturen som er meget mere omfattende, men også skrevet langt senere. Hadith Encyclopedia er en samling af al tilgængelig Hadith-litteratur, bl.a. Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim, Sunan Abi Daud, Jami al-Tirmidhi, Sunan al-Nasai, Sunan Ibn Maja og Muwatta Malik. Et ikke helt enkelt leksikon at sætte sig ind i!
www.cmeis.cam.ac.uk/ihsan
Encyclopedia of religion and society. Hartford Institute for Religion Research and Society. Dette leksikon er meget let at finde rundt i. Forsiden er et omfattende alfabetisk ordnet indeks. Desværre er det meget præget af sit hjemsted, USA. Der er fx en mængde for os sikkert totalt ukendte personer. Kun generelle emner, fx kan man slå op på Buddhism, men ikke finde noget om tibetansk buddhisme.
http://hirr.hartsem.edu/ency/index.html
Dansk kvindebiografisk leksikon. Indeholder ifølge forsiden 1924 biografier om Danmarks mest betydningsfulde og berømte kvinder fra middelalderen til i dag. I den enkle søgning skriver man ganske enkelt et navn, fx Thit Jensen. I den avancerede søgning er der mulighed for at søge på emner, såsom organisationer (klik ud for søgefeltet for at få en liste frem), professioner, tidsperioder og religion
www.kvinfo.dk/side/170/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar