Fiks maskine til at sammenligne op til 27 søgemaskiner.
Queryster er en lidt anderledes metasøgemaskine, altså en søgemaskine som søger i flere søgemaskiner på en gang. Normalt blander metasøgemaskiner som Ixquick, Vivisimo og ez2find resultaterne sammen. Det gør Queryster ikke. Efter en søgning popper der en lille grafik op øverst i højre hjørne med ikoner for de 10 søgemaskiner (Google, Alltheweb, Yahoo, Wisenut, Teoma, Altavista, Ask, Look Smart, Hotbot og Dmoz (Open Directory). I starten skal man altså lige lære ikonerne at kende.
Men ellers foregår det ganske let: Skriv søgningen i Querysters søgefelt, klik på en søgemaskine og på Search. Så får du resultaterne for den ønskede søgemaskine. Og så kommer det smarte: Kik altså øverst til højre. Her kan du nu klikke i ikonerne og få søgeresultaterne fra de andre søgemaskiner.
For danske internetsøgere er der dog et alvorligt men: i flere af maskinerne ændres æ, ø og å til mærkelige tegn, så søgeresultatet er nul.
Queryster selv bliver en lidt gennemsigtig og ikke særligt forstyrrende grafik, hvor du ud over ikonerne også kan komme tilbage til start (Home) og fjerne boblerne.
Under menuen Costumize gemmer sig endnu flere søgemaskiner (27 i alt), herunder bl.a. flere metasøgemaskiner og multimediesøgemaskinen Singing Fish.
På samme måde som websøgning er der mulighed for at vælge andre temasøgninger: Nyheder, opslagsværker, billeder, weblogs og Google (viser de forskellige muligheder i Google). (Se boblerne øverst til højre). Som ved websøgning finder man også her under costumize muligheder for at vælge forskellige søgemuligheder.
Alt i alt kan man altså også bruge Queryster som en slags huskeliste til hvor man også kan slå op.
Link: www.queryster.com
lørdag den 28. februar 2004
Leksika på internettet (serie)
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
Hadith Encyclopedia. Er et samarbejde mellem Thesaurus Islamicus Foundation og Cambridge University's Centre of Middle Eastern and Islamic Studies, the Sunna Project. Islams hellige bog, Koranen, forveksles ofte med Hadith-litteraturen som er meget mere omfattende, men også skrevet langt senere. Hadith Encyclopedia er en samling af al tilgængelig Hadith-litteratur, bl.a. Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim, Sunan Abi Daud, Jami al-Tirmidhi, Sunan al-Nasai, Sunan Ibn Maja og Muwatta Malik. Et ikke helt enkelt leksikon at sætte sig ind i!
www.cmeis.cam.ac.uk/ihsan
Encyclopedia of religion and society. Hartford Institute for Religion Research and Society. Dette leksikon er meget let at finde rundt i. Forsiden er et omfattende alfabetisk ordnet indeks. Desværre er det meget præget af sit hjemsted, USA. Der er fx en mængde for os sikkert totalt ukendte personer. Kun generelle emner, fx kan man slå op på Buddhism, men ikke finde noget om tibetansk buddhisme.
http://hirr.hartsem.edu/ency/index.html
Dansk kvindebiografisk leksikon. Indeholder ifølge forsiden 1924 biografier om Danmarks mest betydningsfulde og berømte kvinder fra middelalderen til i dag. I den enkle søgning skriver man ganske enkelt et navn, fx Thit Jensen. I den avancerede søgning er der mulighed for at søge på emner, såsom organisationer (klik ud for søgefeltet for at få en liste frem), professioner, tidsperioder og religion
www.kvinfo.dk/side/170/
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
Hadith Encyclopedia. Er et samarbejde mellem Thesaurus Islamicus Foundation og Cambridge University's Centre of Middle Eastern and Islamic Studies, the Sunna Project. Islams hellige bog, Koranen, forveksles ofte med Hadith-litteraturen som er meget mere omfattende, men også skrevet langt senere. Hadith Encyclopedia er en samling af al tilgængelig Hadith-litteratur, bl.a. Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim, Sunan Abi Daud, Jami al-Tirmidhi, Sunan al-Nasai, Sunan Ibn Maja og Muwatta Malik. Et ikke helt enkelt leksikon at sætte sig ind i!
www.cmeis.cam.ac.uk/ihsan
Encyclopedia of religion and society. Hartford Institute for Religion Research and Society. Dette leksikon er meget let at finde rundt i. Forsiden er et omfattende alfabetisk ordnet indeks. Desværre er det meget præget af sit hjemsted, USA. Der er fx en mængde for os sikkert totalt ukendte personer. Kun generelle emner, fx kan man slå op på Buddhism, men ikke finde noget om tibetansk buddhisme.
http://hirr.hartsem.edu/ency/index.html
Dansk kvindebiografisk leksikon. Indeholder ifølge forsiden 1924 biografier om Danmarks mest betydningsfulde og berømte kvinder fra middelalderen til i dag. I den enkle søgning skriver man ganske enkelt et navn, fx Thit Jensen. I den avancerede søgning er der mulighed for at søge på emner, såsom organisationer (klik ud for søgefeltet for at få en liste frem), professioner, tidsperioder og religion
www.kvinfo.dk/side/170/
onsdag den 18. februar 2004
Googleguide på dansk
Den 2. februar skrev Internetsøgning om Nancy Blachmans Google Guide. Og lovede at bringe indslag herfra. Der er også kommet et allerede, men der kommer ikke flere... den er nemlig ved at udkomme i en dansk udgave! Har du lyst til at følge med, kan du allerede nu se den på:
www.bibliotek.kk.dk/googleguide
Den er allerede på nuværende tidspunkt nogenlunde funktionsdygtig. Og kommentarer til den er meget velkomne.
Af samme grund kan der godt gå lidt tid før næste indslag kommer på Internetsøgning. Jeg regner dog med at være tilbage i fin form med en masse ophobet nyt senest 1. marts. Indtil da: Gå på opdagelse i Google-Guide
Link
www.googleguide.com Den originale engelske version
Den 2. februar skrev Internetsøgning om Nancy Blachmans Google Guide. Og lovede at bringe indslag herfra. Der er også kommet et allerede, men der kommer ikke flere... den er nemlig ved at udkomme i en dansk udgave! Har du lyst til at følge med, kan du allerede nu se den på:
www.bibliotek.kk.dk/googleguide
Den er allerede på nuværende tidspunkt nogenlunde funktionsdygtig. Og kommentarer til den er meget velkomne.
Af samme grund kan der godt gå lidt tid før næste indslag kommer på Internetsøgning. Jeg regner dog med at være tilbage i fin form med en masse ophobet nyt senest 1. marts. Indtil da: Gå på opdagelse i Google-Guide
Link
www.googleguide.com Den originale engelske version
lørdag den 14. februar 2004
Leksika om mytologi på internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
Emnet mytologi er populært, måske fordi emnet appellerer til rollespillere, Tolkien-fans m. fl. Der er ikke mangel på steder, så her er et skønsomt udvalg. Mytologi svarer til bibliotekernes opstillingssignaturer 29.1-29.3
PHILTAR (“Philosophy, Theology and Religion”) er en portal til akademisk litteratur om disse tre emner. Kig i undermenuen “Encyclopedia...”. Religionsleksikaet er underdelt i 11 verdensreligioner og 11 verdensdele. Hvert opslag starter med et kassediagram: et skema over forskellige opslagsord til religionerne. Klik på kasserne for at se tekstdelen. Det er lidt besværligt at bruge, selv om der også er en religionsopdelt liste over emneord. Man kan ikke slå op alfabetisk. Kristendommen og Bibelen findes under teologi.
philtar.ucsm.ac.uk
Gareth Young’s Encyclopedia of Monsters, Mythical Creatures and Fabulous Beasts. Som navnet antyder er dette et mere underholdende leksikon over uhyrer, fabeldyr og overnaturlige væsner fra hele verden. Ikke så dybtgående, men man vil hurtigt kunne bestemme i hvilken mytologi et bestemt væsen hører til. Desværre fremgår det ikke hvor oplysningerne stammer fra. Til almindeligt brug er det OK.
webhome.idirect.com/~donlong/monsters/monsters.htm
Encyclopedia Mythica har knap 6.000 opslag på mytologiske figurer, guder og overnaturlige væsner fra hele verden. Her kan man både søge (“Search”), eller smugkigge i en emneopdelt liste (“Explore”). Opdelt i mytologi, folklore, fabeldyr, heroer, billeder (omfatter pt. ca. 250 billeder), slægtstavler og temaartikler (der er pt. 4). Opslagene er pænt lange. Der er endnu ikke så mange slægtstavlerne, men der er dog fx en oversigt over de indviklede slægtsforhold mellem de græske guder.
www.pantheon.org/mythica.html
Encyclopedia of Greek mythology bygger på Homer's Illiaden og Odysseen og på Apollodorus’ bibliotek. (Apollodorus er en sen kilde til den græske mytologi). Det er mest henvendt til skoleelever og deres lærere. Hvilket også ses på illustrationerne – de er bestemt ikke historisk korrekte. Leksikonartiklerne linker til hovedsiden Mythweb, hvor der ofte er uddybende artikler til artiklerne, se fx Apollo.
www.mythweb.com/encyc/index.html
Mytolex. Et dansk leksikon om nordiske guder. Fra hovedsiden skal man klikke på Artikler, hvilket fører til en alfabetisk oversigt. Det administreres af en ung dansk datamatiker, Frank Bille Jensen (23). Artiklerne er ultrakorte.
www.mytolex.dk
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
Emnet mytologi er populært, måske fordi emnet appellerer til rollespillere, Tolkien-fans m. fl. Der er ikke mangel på steder, så her er et skønsomt udvalg. Mytologi svarer til bibliotekernes opstillingssignaturer 29.1-29.3
PHILTAR (“Philosophy, Theology and Religion”) er en portal til akademisk litteratur om disse tre emner. Kig i undermenuen “Encyclopedia...”. Religionsleksikaet er underdelt i 11 verdensreligioner og 11 verdensdele. Hvert opslag starter med et kassediagram: et skema over forskellige opslagsord til religionerne. Klik på kasserne for at se tekstdelen. Det er lidt besværligt at bruge, selv om der også er en religionsopdelt liste over emneord. Man kan ikke slå op alfabetisk. Kristendommen og Bibelen findes under teologi.
philtar.ucsm.ac.uk
Gareth Young’s Encyclopedia of Monsters, Mythical Creatures and Fabulous Beasts. Som navnet antyder er dette et mere underholdende leksikon over uhyrer, fabeldyr og overnaturlige væsner fra hele verden. Ikke så dybtgående, men man vil hurtigt kunne bestemme i hvilken mytologi et bestemt væsen hører til. Desværre fremgår det ikke hvor oplysningerne stammer fra. Til almindeligt brug er det OK.
webhome.idirect.com/~donlong/monsters/monsters.htm
Encyclopedia Mythica har knap 6.000 opslag på mytologiske figurer, guder og overnaturlige væsner fra hele verden. Her kan man både søge (“Search”), eller smugkigge i en emneopdelt liste (“Explore”). Opdelt i mytologi, folklore, fabeldyr, heroer, billeder (omfatter pt. ca. 250 billeder), slægtstavler og temaartikler (der er pt. 4). Opslagene er pænt lange. Der er endnu ikke så mange slægtstavlerne, men der er dog fx en oversigt over de indviklede slægtsforhold mellem de græske guder.
www.pantheon.org/mythica.html
Encyclopedia of Greek mythology bygger på Homer's Illiaden og Odysseen og på Apollodorus’ bibliotek. (Apollodorus er en sen kilde til den græske mytologi). Det er mest henvendt til skoleelever og deres lærere. Hvilket også ses på illustrationerne – de er bestemt ikke historisk korrekte. Leksikonartiklerne linker til hovedsiden Mythweb, hvor der ofte er uddybende artikler til artiklerne, se fx Apollo.
www.mythweb.com/encyc/index.html
Mytolex. Et dansk leksikon om nordiske guder. Fra hovedsiden skal man klikke på Artikler, hvilket fører til en alfabetisk oversigt. Det administreres af en ung dansk datamatiker, Frank Bille Jensen (23). Artiklerne er ultrakorte.
www.mytolex.dk
lørdag den 7. februar 2004
Feltsøgekoder i Google.
Det følgende bygger på Nancy Blachmans Google~Guide, kapitlet ”Using Search Operators (Advanced Operators)”, se 2.2.2004. Internetsøgning har før omtalt feltsøgninger med koder til at afgrænse søgninger. Specielt fremhævet topdomæner og titler. (Se indslag fra 1.12.2003). Men der findes mange flere koder.
Generelt: Feltsøgning foregår således: kode:søgeord uden mellemrum, som opfattes som Og. En søgekode foran harry potter finder fx internetadresser hvor harry forekommer, men potter er søgt overalt på siden i tekst, titler osv. Visse koder kan bruges til alt: web-søgning, billedsøgning, grupper osv., mens andre ikke kan, jvf. opdelingen.
Man kan også vælge at søge i Googles avancerede søgebillede, men det er tit vanskeligt at forstå hvad det er man gør.
Bemærk at de fleste andre søgemaskiner kan det samme. Alltheweb en hel del mere end Google! Dog ofte med andre koder. Bemærk at Google selv ændrer disse koder fra tid til anden.
Fire af Googles koder optræder i to versioner: med og uden all. Forskellen skulle angiveligt være at hvis all er med, så medtages alle ord efter koden. Bibliotekarer vil genkende det som forskellen mellem langordskoder og enkeltordskoder. Således skulle allintitle:harry potter svare til intitle:harry intitle:potter. Men som i så meget andet i søgemaskiner virker det ikke altid!
cache: sammen med en internetadresse viser denne kode internetsiden som den så ud da Google senest hentede den ned i databasen. Denne funktion findes også som en ekstra facilitet ud for hvert fund på en resultatliste. Ved at bruge koden behøver man altså ikke først finde internetsiden frem.
define: finder forklaringer på engelske ord, en slags ordbogsopslag. Resultatet er mildest af meget varierende kvalitet. Prøv selv! Af og til kan man finde gode opslag….
filetype: (eller ext:) afgrænser til bestemte filtyper, pt. kan Google afgrænse til pdf, ps, doc (Word), ppt (Power Point) og rtf. Pdf-filer er nok de mest anvendelige, men foredragsholdere vil måske nok kunne bruge ppt.
inanchor: og allinanchor: søger efter bogmærker. Helt ærligt har jeg ikke kunnet finde nogen grund til at bruge denne kode. Måske vil webmastere kunne anvende den til et eller andet? Et bogmærke er noget tekst på en side som der er linket til fra et andet sted på samme side eller på en anden side på webstedet.
info: og id: bruges til at søge information om bestemte internetsadressen. Man skriver en internetadresse efter koden. Man behøver ikke skrive info:, men bare selve adressen i søgefeltet. Oplysningerne er normalt (men ikke altid): cache-udgave, sider magen til, links til siden (svarer i øvrigt til søgningen link:) og sider som indeholder internetadressen (ikke nødvendigvis som link).
intext: og allintext: søger i tekst. Dette er jo normalt det som internetsøgere ikke er interesseret i. Men koden er glimrende at frasortere alt det som står i teksten med ikke-operatoren -, fx ved søgestrengen træhuse –intext:træhuse. Denne søgning finder fund hvor søgeordet forekommer alle andre steder end i teksten, fx i adressen og titlen.
intitle: og allintitle: søger kun i titelfeltet, dvs. den mørkeblå linje helt øverst. Hvis man søger på billeder eller nyheder, søger Google automatisk i billedfilnavne (i princippet kommer den så til at ligne inurl:, se nedenfor) og i artikeltitler.
inurl: og allinurl: søger i internetadresserne. I internetadresser er navne typisk skrevet sammen: erikhoy, harrypotter osv. Enten skal man altså kende navnet i forvejen eller skal man være ret god til at gætte. Kan i kombinerede søgninger bruges til at finde nogle bestemte ord på en bestemt internetadresse.
link: Sammen med en internetadresse viser den hvilke sider der linker dertil. (Kan ikke kombineres). Dette siger noget om sidens troværdighed. Sådanne søgninger kan bruges til at finde ud af noget om en bestemt side. Jeg foretrækker All The Web’s tilsvarende (her skriver man bare internetadressen i søgefeltet). Eller Altavista.
related: Bruges hvis man vil se hvilke lignende sider der findes til en bestemt internetadresse. Det sker maskinelt ved at undersøge hvilke sider som linker til siden.
site: (svarer til domain: i fx Altavista og All The Web) søger efter topdomæner som .dk, .edu, .gov osv. Tidligere omtalt på Internetsøgning 1.12.2003.
store: søger handelsprodukter i Googles internetsøgemaskine, Froogle. Her kan man eftersøge specielle vare i enkelte butikker. Mest til brug hvis man vil købe ind i USA.
Specielle koder i Google Groups
Koderne (all)intext og (all)intitle virker også i Google Grupper. Derudover er der nogen som kun virker her:
author: I en almindelig websøgning får man at vide at author:søgeordet er blevet fjernet fra søgningen. I Grupper bruges koden til at få noget at vide om en bestemt person eller emailadresse. Det er i øvrigt bedst at skrive navnet inverteret, altså efternavn fornavn idet Google så automatisk søger på efternavnet og kombinerer med ordsøgning på fornavnet. Hvis ikke, søger den efter fornavnet, og det er en meget upræcis søgning.
group: Du skal kende navnet på den gruppe som du vil søger noget indenfor. En oversigt findes på Google Groups.
insubject: Bruges til at afgrænse søgningen til bestemte grupper. (Svarer til intitle:)
Specielle koder i Google News
Koderne (all)intext, (all)intitle og (all)inurl virker også i nyheder. Derudover er der nogle som kun virker her:
location: Bruges i Google News til at afgrænse søgninger til bestemte lande (ikke byer eller delstater!).
source: Bruges til at afgrænse sin søgning til en bestemt nyhedskilde, fx Newsweek. Det skal selvfølgelig være en af dem som Google bruger. Brug altid kombineret søgning, fx ”john kerry” source:newsweek. En bekvem måde at afgrænse søgninger til kvalitetsmedier.
Koder som mest har interesse i USA:
bphonebook: Slår op i telefonbøger over forretninger (b for business) i USA.
phonebook: søger i hvide sider i USA.
rphonebook: Viser telefonbøger (hvide sider) i USA (r=residential, altså bestemte distrikter)
stocks: aktiekurser mv.
Bemærk at visse afgrænsninger ikke kan klares med koder. Det gælder sprog, dato og filtre. (De sidste bruges af forældre som ikke vil have børn til at finde porno og vold). Her må man gå til Googles avancerede søgebillede.
Slutbemærkning.
Koderne kan kombineres, både med hinanden og med søgeord. Men lad være med at lave umulige kombinationer, fx ”den lille havfrue” site:dk –inurl:dk. Udover det: kun fantasien og Googles maksimum på 10 ord i en søgestreng sætter grænserne. Så god fornøjelse!
Link:
www.googleguide.com Nancy Blachmans Google Guide
Det følgende bygger på Nancy Blachmans Google~Guide, kapitlet ”Using Search Operators (Advanced Operators)”, se 2.2.2004. Internetsøgning har før omtalt feltsøgninger med koder til at afgrænse søgninger. Specielt fremhævet topdomæner og titler. (Se indslag fra 1.12.2003). Men der findes mange flere koder.
Generelt: Feltsøgning foregår således: kode:søgeord uden mellemrum, som opfattes som Og. En søgekode foran harry potter finder fx internetadresser hvor harry forekommer, men potter er søgt overalt på siden i tekst, titler osv. Visse koder kan bruges til alt: web-søgning, billedsøgning, grupper osv., mens andre ikke kan, jvf. opdelingen.
Man kan også vælge at søge i Googles avancerede søgebillede, men det er tit vanskeligt at forstå hvad det er man gør.
Bemærk at de fleste andre søgemaskiner kan det samme. Alltheweb en hel del mere end Google! Dog ofte med andre koder. Bemærk at Google selv ændrer disse koder fra tid til anden.
Fire af Googles koder optræder i to versioner: med og uden all. Forskellen skulle angiveligt være at hvis all er med, så medtages alle ord efter koden. Bibliotekarer vil genkende det som forskellen mellem langordskoder og enkeltordskoder. Således skulle allintitle:harry potter svare til intitle:harry intitle:potter. Men som i så meget andet i søgemaskiner virker det ikke altid!
cache: sammen med en internetadresse viser denne kode internetsiden som den så ud da Google senest hentede den ned i databasen. Denne funktion findes også som en ekstra facilitet ud for hvert fund på en resultatliste. Ved at bruge koden behøver man altså ikke først finde internetsiden frem.
define: finder forklaringer på engelske ord, en slags ordbogsopslag. Resultatet er mildest af meget varierende kvalitet. Prøv selv! Af og til kan man finde gode opslag….
filetype: (eller ext:) afgrænser til bestemte filtyper, pt. kan Google afgrænse til pdf, ps, doc (Word), ppt (Power Point) og rtf. Pdf-filer er nok de mest anvendelige, men foredragsholdere vil måske nok kunne bruge ppt.
inanchor: og allinanchor: søger efter bogmærker. Helt ærligt har jeg ikke kunnet finde nogen grund til at bruge denne kode. Måske vil webmastere kunne anvende den til et eller andet? Et bogmærke er noget tekst på en side som der er linket til fra et andet sted på samme side eller på en anden side på webstedet.
info: og id: bruges til at søge information om bestemte internetsadressen. Man skriver en internetadresse efter koden. Man behøver ikke skrive info:, men bare selve adressen i søgefeltet. Oplysningerne er normalt (men ikke altid): cache-udgave, sider magen til, links til siden (svarer i øvrigt til søgningen link:) og sider som indeholder internetadressen (ikke nødvendigvis som link).
intext: og allintext: søger i tekst. Dette er jo normalt det som internetsøgere ikke er interesseret i. Men koden er glimrende at frasortere alt det som står i teksten med ikke-operatoren -, fx ved søgestrengen træhuse –intext:træhuse. Denne søgning finder fund hvor søgeordet forekommer alle andre steder end i teksten, fx i adressen og titlen.
intitle: og allintitle: søger kun i titelfeltet, dvs. den mørkeblå linje helt øverst. Hvis man søger på billeder eller nyheder, søger Google automatisk i billedfilnavne (i princippet kommer den så til at ligne inurl:, se nedenfor) og i artikeltitler.
inurl: og allinurl: søger i internetadresserne. I internetadresser er navne typisk skrevet sammen: erikhoy, harrypotter osv. Enten skal man altså kende navnet i forvejen eller skal man være ret god til at gætte. Kan i kombinerede søgninger bruges til at finde nogle bestemte ord på en bestemt internetadresse.
link: Sammen med en internetadresse viser den hvilke sider der linker dertil. (Kan ikke kombineres). Dette siger noget om sidens troværdighed. Sådanne søgninger kan bruges til at finde ud af noget om en bestemt side. Jeg foretrækker All The Web’s tilsvarende (her skriver man bare internetadressen i søgefeltet). Eller Altavista.
related: Bruges hvis man vil se hvilke lignende sider der findes til en bestemt internetadresse. Det sker maskinelt ved at undersøge hvilke sider som linker til siden.
site: (svarer til domain: i fx Altavista og All The Web) søger efter topdomæner som .dk, .edu, .gov osv. Tidligere omtalt på Internetsøgning 1.12.2003.
store: søger handelsprodukter i Googles internetsøgemaskine, Froogle. Her kan man eftersøge specielle vare i enkelte butikker. Mest til brug hvis man vil købe ind i USA.
Specielle koder i Google Groups
Koderne (all)intext og (all)intitle virker også i Google Grupper. Derudover er der nogen som kun virker her:
author: I en almindelig websøgning får man at vide at author:søgeordet er blevet fjernet fra søgningen. I Grupper bruges koden til at få noget at vide om en bestemt person eller emailadresse. Det er i øvrigt bedst at skrive navnet inverteret, altså efternavn fornavn idet Google så automatisk søger på efternavnet og kombinerer med ordsøgning på fornavnet. Hvis ikke, søger den efter fornavnet, og det er en meget upræcis søgning.
group: Du skal kende navnet på den gruppe som du vil søger noget indenfor. En oversigt findes på Google Groups.
insubject: Bruges til at afgrænse søgningen til bestemte grupper. (Svarer til intitle:)
Specielle koder i Google News
Koderne (all)intext, (all)intitle og (all)inurl virker også i nyheder. Derudover er der nogle som kun virker her:
location: Bruges i Google News til at afgrænse søgninger til bestemte lande (ikke byer eller delstater!).
source: Bruges til at afgrænse sin søgning til en bestemt nyhedskilde, fx Newsweek. Det skal selvfølgelig være en af dem som Google bruger. Brug altid kombineret søgning, fx ”john kerry” source:newsweek. En bekvem måde at afgrænse søgninger til kvalitetsmedier.
Koder som mest har interesse i USA:
bphonebook: Slår op i telefonbøger over forretninger (b for business) i USA.
phonebook: søger i hvide sider i USA.
rphonebook: Viser telefonbøger (hvide sider) i USA (r=residential, altså bestemte distrikter)
stocks: aktiekurser mv.
Bemærk at visse afgrænsninger ikke kan klares med koder. Det gælder sprog, dato og filtre. (De sidste bruges af forældre som ikke vil have børn til at finde porno og vold). Her må man gå til Googles avancerede søgebillede.
Slutbemærkning.
Koderne kan kombineres, både med hinanden og med søgeord. Men lad være med at lave umulige kombinationer, fx ”den lille havfrue” site:dk –inurl:dk. Udover det: kun fantasien og Googles maksimum på 10 ord i en søgestreng sætter grænserne. Så god fornøjelse!
Link:
www.googleguide.com Nancy Blachmans Google Guide
onsdag den 4. februar 2004
Danske sider bruger topdomænerne .as og .nu
.as er topdomænet for American Samoa, ligesom .dk er det for Danmark. Prøv at lave en søgning på Google og afgræns det til sider på dansk (skriv site:dk i søgefeltet og afklik boksen med sider på dansk). Resultatet var i dag over 17.000 hits. Hvilket jo lyder helt usandsynligt: Skulle der virkeligt være så mange danskere som hører hjemme på American Samoa?
Nej, det er der ikke. Det skyldes at topdomænet .as er frit tilgængeligt for alle. Og mange danske firmaer benytter sig af at få en internetadresse der giver associationer til forkortelsen for aktieselskab (det gælder i øvrigt også for norske firmaer). Kigger man nærmere på listen, vil man da også opdage at de fleste af fundene er firmaer som fx Autoparken, Eurogroup, Sykkelexperten og ABC Service.
Det er ikke det eneste topdomæne som bliver brugt på denne måde. Prøv fx den samme søgning på topdomænet .nu. (Det er topdomænet for Niue, en lille ø tæt ved Tonga i Stillehavet). Her er søgeresultatet over 16.000 danske sider. Også dette bliver brugt af danske firmaer, men også en række andre: Sømændenes Forbund, Det Jyske Kunstakademi, Skuespilleren Lars Knutsson og andre.
Det er selvfølgelig forståeligt at de nævnte ønsker at have et godt logo, og ikke bare det kedelige .dk. Men det gør det jo unægtelig sværere for internetsøgere at finde sider på dansk, idet man nu ikke længere bare kan afgrænse til feltsøgningen: site:dk (Google) eller domain:dk i All The Web og andre. Så her er altså endnu nogle undtagelser som man skal tage højde for (suk)
.as er topdomænet for American Samoa, ligesom .dk er det for Danmark. Prøv at lave en søgning på Google og afgræns det til sider på dansk (skriv site:dk i søgefeltet og afklik boksen med sider på dansk). Resultatet var i dag over 17.000 hits. Hvilket jo lyder helt usandsynligt: Skulle der virkeligt være så mange danskere som hører hjemme på American Samoa?
Nej, det er der ikke. Det skyldes at topdomænet .as er frit tilgængeligt for alle. Og mange danske firmaer benytter sig af at få en internetadresse der giver associationer til forkortelsen for aktieselskab (det gælder i øvrigt også for norske firmaer). Kigger man nærmere på listen, vil man da også opdage at de fleste af fundene er firmaer som fx Autoparken, Eurogroup, Sykkelexperten og ABC Service.
Det er ikke det eneste topdomæne som bliver brugt på denne måde. Prøv fx den samme søgning på topdomænet .nu. (Det er topdomænet for Niue, en lille ø tæt ved Tonga i Stillehavet). Her er søgeresultatet over 16.000 danske sider. Også dette bliver brugt af danske firmaer, men også en række andre: Sømændenes Forbund, Det Jyske Kunstakademi, Skuespilleren Lars Knutsson og andre.
Det er selvfølgelig forståeligt at de nævnte ønsker at have et godt logo, og ikke bare det kedelige .dk. Men det gør det jo unægtelig sværere for internetsøgere at finde sider på dansk, idet man nu ikke længere bare kan afgrænse til feltsøgningen: site:dk (Google) eller domain:dk i All The Web og andre. Så her er altså endnu nogle undtagelser som man skal tage højde for (suk)
mandag den 2. februar 2004
Omfattende gratis tips til at søge på Google.
Nancy Blachman, Stanford University i USA, har produceret en omfattende, boglignende internetside om hvordan man udnytter alle søgemuligheder på Google. Faktisk overflødiggør denne internetside alle tanker om indkøb af tilsvarende bøger. Hvis ellers man orker at læse sig igennem. Det er absolut umagen værd!
Nancy Blachman gennemgår ikke blot alle de mange forskellige søgemuligheder. Hun prøver også at hjælpe læseren til at forstå hvordan Google virker. Og dette er måske den mest afgørende forskel på hendes side og så mange andre. De fleste som har prøvet at søge på Google, har sikkert oplevet dette at man undrer sig over hvorfor Google netop har fundet de resultater. Det kan man bl.a. læse om her.
Siden er meget omfattende, og for de som ikke har tid til at gennemlæse det hele, vil Internetsøgning i den nærmeste fremtid forsøge at nævne nogle af de væsentligste pointer fra siden. Så ”stay tuned” – som det vist hedder…. I mellemtiden, kig på:
www.googleguide.com Nancy Blachman’s Google Guide. For de som vil printe hele guiden ud, er der en print-venlig side:
www.googleguide.com/print.html
Nancy Blachman, Stanford University i USA, har produceret en omfattende, boglignende internetside om hvordan man udnytter alle søgemuligheder på Google. Faktisk overflødiggør denne internetside alle tanker om indkøb af tilsvarende bøger. Hvis ellers man orker at læse sig igennem. Det er absolut umagen værd!
Nancy Blachman gennemgår ikke blot alle de mange forskellige søgemuligheder. Hun prøver også at hjælpe læseren til at forstå hvordan Google virker. Og dette er måske den mest afgørende forskel på hendes side og så mange andre. De fleste som har prøvet at søge på Google, har sikkert oplevet dette at man undrer sig over hvorfor Google netop har fundet de resultater. Det kan man bl.a. læse om her.
Siden er meget omfattende, og for de som ikke har tid til at gennemlæse det hele, vil Internetsøgning i den nærmeste fremtid forsøge at nævne nogle af de væsentligste pointer fra siden. Så ”stay tuned” – som det vist hedder…. I mellemtiden, kig på:
www.googleguide.com Nancy Blachman’s Google Guide. For de som vil printe hele guiden ud, er der en print-venlig side:
www.googleguide.com/print.html
søndag den 1. februar 2004
Leksikon om psykologi (og katolicisme) på internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en serie med gode, gratis leksika på internettet. Meningen er langt fra at lave en komplet liste – hensigten er at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Ordbøger er ikke med! Se listen nederst. Turen er nu kommer til psykologi, altså svarende til bibliotekernes opstillingssignatur 13. På dette ellers meget populære område har jeg kun kunnet finde et. Derfor har jeg også taget et om kristendom/katolicisme med, fordi emnet religion modsat psykologi omfatter flere gode leksika (herom senere):
The Encyclopedia of Psychology. Er egentligt ikke noget leksikon. Det er et indeks til andre sider med emner inden for psykologi. Det linker med andre ord til det som udgiverne anser som de bedste artikler om et bestemt emne. Men det fungerer godt, hvis man kan abstrahere fra at ensartetheden er røget, og at man skal efterkontrollere hvert opslag - man ved ikke hvor det kommer fra. Det er oven i købet muligt selv at foreslå et link! Der er et slags emnekatalog på forsiden, men absolut ikke egnet til leksikale opslag. Det er derimod søgefeltet. Det er redigeret af et par personer fra Jacksonville State University i USA. Man kan også betragte dette ”leksikon som et mønstereksempel på hvordan man ikke behøver at opfinde den dybe tallerken gang på gang: man udnytter alle de seriøse artikler som allerede findes på internettet, i steder for at starte helt forfra.
www.psychology.org
The Catholic Encyclopedia er et næsten hundredårigt leksikon (1. bind udkom i 1908). Men da katolicismen jo er endnu ældre, betyder det ikke det store, med mindre man søger nyere oplysninger. Hold i baghovedet at alle artikler er skrevet ud fra en katolsk synsvinkel. Informationsmængden er på trods af det rigelig. ”Katolsk” skal her ses i en meget bred betydning. Det omfatter ikke kun religiøse opslag, men også artikler om hvad katolikker gennem tiderne har bedrevet og hvilken indflydelse de har haft på kunst, videnskab og andet. For ikke-katolikker giver det ikke blot et indblik i katolikkernes trosliv og historie, men også artikler om fx helgener, katolske filosoffer. Og artiklerne er ganske grundige, visse nærmer sig nærmest små afhandlinger
www.newadvent.org/cathen/
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en serie med gode, gratis leksika på internettet. Meningen er langt fra at lave en komplet liste – hensigten er at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Ordbøger er ikke med! Se listen nederst. Turen er nu kommer til psykologi, altså svarende til bibliotekernes opstillingssignatur 13. På dette ellers meget populære område har jeg kun kunnet finde et. Derfor har jeg også taget et om kristendom/katolicisme med, fordi emnet religion modsat psykologi omfatter flere gode leksika (herom senere):
The Encyclopedia of Psychology. Er egentligt ikke noget leksikon. Det er et indeks til andre sider med emner inden for psykologi. Det linker med andre ord til det som udgiverne anser som de bedste artikler om et bestemt emne. Men det fungerer godt, hvis man kan abstrahere fra at ensartetheden er røget, og at man skal efterkontrollere hvert opslag - man ved ikke hvor det kommer fra. Det er oven i købet muligt selv at foreslå et link! Der er et slags emnekatalog på forsiden, men absolut ikke egnet til leksikale opslag. Det er derimod søgefeltet. Det er redigeret af et par personer fra Jacksonville State University i USA. Man kan også betragte dette ”leksikon som et mønstereksempel på hvordan man ikke behøver at opfinde den dybe tallerken gang på gang: man udnytter alle de seriøse artikler som allerede findes på internettet, i steder for at starte helt forfra.
www.psychology.org
The Catholic Encyclopedia er et næsten hundredårigt leksikon (1. bind udkom i 1908). Men da katolicismen jo er endnu ældre, betyder det ikke det store, med mindre man søger nyere oplysninger. Hold i baghovedet at alle artikler er skrevet ud fra en katolsk synsvinkel. Informationsmængden er på trods af det rigelig. ”Katolsk” skal her ses i en meget bred betydning. Det omfatter ikke kun religiøse opslag, men også artikler om hvad katolikker gennem tiderne har bedrevet og hvilken indflydelse de har haft på kunst, videnskab og andet. For ikke-katolikker giver det ikke blot et indblik i katolikkernes trosliv og historie, men også artikler om fx helgener, katolske filosoffer. Og artiklerne er ganske grundige, visse nærmer sig nærmest små afhandlinger
www.newadvent.org/cathen/
Abonner på:
Opslag (Atom)