Google Wildcard
Der er ikke mange søgemaskiner som kan trunkere. Dvs. dette med at anbringe et * eller et ? efter et ord (fx uderigsmin*), som så søger på alle endelser (i eksemplet udenrigsminister, udenrigsministeriet, udenrigsministersekretær, osv.) .
Google bruger også en * (asterisk), men ikke som et traditionelt trunkeringstegn (wild card). Google bruger det som en ord-maskering. En * (med mellemrum for og bag) kan man bruge som en erstatning for et ord man er usikker på. To * for to ord, osv.
Denne form for ordmaskering er meget mere primitiv end en ”rigtig” trunkering. Men den kan dog være anvendelig i følgende to tilfælde:
1. Google søger på maksimum 10 ord. Hvis du fx søger på et langt citat der overstiger 10 ord, kan du erstatte nogle af ordene med **.
2. Hvis du er usikker på et eller flere ord i et citat, en sangtekst el.lign. Når man søger efter sangtekster, er det normalt en dårlig ide at søge efter sangtitlen. Så får man nemlig tit bare nogle oversigter, men ikke sangteksten. Derfor kan det godt betale sig at søge på strofer i selve teksten. Det samme gælder for citater.
Her nogle eksempler:
Den der TV2-melodi med at brokke sig – var der ikke en linje om at ”ham der Ulrik/Ulrick Kold” godt ku’ trænge til en varm kop kaffe? Men var det nu Ulrick, Ulrich eller Ulrik? Prøv med søgningen:
”og ham der * kold”
Hedder det ”med lov skal land bygges” eller ”med lov skal man/mand land bygge”. Begge giver resultater, men hele teksten hvori den forekommer er svær at finde. Bedre er det at søge på fortsættelsen: ”Men ville/vilde enhver nøjes med sit eget”. Usikkerheden er altså på ordet ville eller vilde. En smart søgning ville derfor være:
”men * enhver nøjes med sit eget”.
Og husk at sætte det hele i anførselstegn, ellers sætter Google automatisk og mellem ordene...