onsdag den 23. januar 2013

Ebøger og dit privatliv

"Big Brother is watching you" er et populært udtryk, i hvert fald i min generation. Og med ebøgernes indmarch på markedet er dette et forhold man bør holde sig for øje. Når du læser ebøger, bliver det registreret. Spørgsmålet er hvad der bliver registreret og hvordan det bliver brugt. Og måske lige så interessant: Hvordan vil det blive brugt og kan det blive brugt i fremtiden.

Bibliotekernes registrering sikker

Biblioteker registrerer dine papirbogudlån. Det har vi gjort i mange år, men lovgivningen beskytter dig fra at vi videregiver disse oplysninger, og oplysningerne slettes hurtigt, så du og vi ikke kan se hvad du har læst i tidens løb. Med mindre du selv aktivt gør noget for at opbevare disse oplysninger, hvis du mener at du får brug for det i fremtiden.

Emnet er imidlertid stedse til debat, mig bekendt senest i juli 2011. Så hvis du trygt vil gå på biblioteket, gør du klogt i at følge med i de tiltag som hele tiden sker for systematisk at gøre bibliotekerne pligtige til at opbevare oplysninger om brugere. Ikke mange inden for biblioteksvæsnet støtter noget sådant, fordi det efter de flestes opfattelse underminerer grundlaget for bibliotekerne. Men biblioteksvæsnet er ikke den eneste spiller.

Der er fx også boghandlerne. De registrerer ikke som sådan hvad du køber, med mindre du køber det via nettet, og her skulle det i princippet kun være kontooplysninger.

Forlagenes interesse i hvad du læser

Hvad angår ebøger, så er der Ereolen, eBib og andre tjenester. Der er ingen grund til at være bekymret for at vi registrerer imod dine ønsker. Men udlånsproceduren kunne gøre det fristende at opbevare oplysninger om hvad du låner. Og her er det vigtigt at holde sig for øje hvem der kontrollerer oplysninger. Biblioteker som offentlige institution og private kommercielle forlag har forskellige interesser. Forlag kunne fx have bruge oplysninger om dig til at målrette reklamekampagner. Visse forlag ville måske opfatte det som en ekstra service over for deres kunder.

Det kan ikke bevises, men ej heller udelukkes at det kan have spillet ind at forlag ikke mente de fik nok ud af at være med i eReolen hvad angår oplysninger om brugerne til kommercielle formål. Og i stedet satser på at oprette andre tjenester hvor de om ikke nu, så måske i fremtiden har mulighed for at bruge anvendelsen af tjenesten til kommercielle formål. Lidt i lighed med hvad fx iTunes gør.

EReolen er som sådan ikke et 'bibliotek' i traditionel forstand. Bibliotekerne kommer ikke til at eje bøgerne på samme måde som papirbøgerne. Vi kommer til at 'eje' retten til at udlåne visse bøger. og dermed også til at bestemme hvad der skal registreres og hvad det skal bruges til. Det ville være mærkeligt om ikke nogle forlag ser en fordel i at indsamle, kontrollere og bruge disse oplysninger.

@Reolen har i dag registreret knap 1.800 titler. Den var og er et af de første eksperimenter udi en national portal for udlån af ebøger.

Hvis du i stedet for at låne køber ebøger, gælder andre forhold. Der er mange muligheder. Amazon/Kindle, Sony, Google, Saxo og andre. Ifølge ComOn er der lavet en undersøgelse af forskellige store internationale ebogsudbydere og hvordan de opbevarer oplysninger. Det enkleste overblik får du via en tabel som sammenligner de forskellige udbydere. Måske er det ikke så relevant for danske forhold, bort set fra at tabellerne giver et ganske godt indblik i hvad det er muligt (i teorien) at opbevare.

Tredjepart får fingre i oplysninger?

Hvad end du gør, så er der også en risiko for at ebogsudbydere om ikke nu, så måske i fremtiden, vil videregive oplysninger om dig til tredjeparter. Det er velkendt fra fx Facebook. Her kan du ikke oprette en konto uden at du accepterer det, og at det sker fuldstændig uden dit vidende. Hvorvidt denne model også slår igennem på bogområdet, er det for tidligt at spå om. Men muligheden er der.

Retfærdigvis skal tilføjes at du bliver sporet hvad du end foretager dig. Du bliver fx sporet via JavaScript, billeder, Flash Cookies og iFrames. Facebook, Google+ og Twitter via fx "synes om". Men også annoncefirmaer og trackingtjenester indsamler oplysninger om dig. Hvilke artikler du læser, webhistorie og sociale netværk. Motiverne kan være mange: Annoncering, religiøs, sex, helbred, kreditværdighed mm.

Du kan minimere dette hvis du installerer programmer så du ikke så let kan opspores, fx ved at brug inkognito-søgning, være opmærksom på de rigtige indstillinger i dine sociale tjenester, bruge https i stedet for http. 

"Is Big Brother watching you?" - måske ikke så meget lige nu. Og jeg vil heller ikke male Fanden på væggen. På den anden side: Hvis ikke nogen giver udtryk for at de er opmærksomme på problematikken, kan den blive smuglet ind ad bagvejen. Ikke at det kan blive for sent. Men det kan måske blive for sent til at ændre i en de facto tilstand.

Link
ComOn.
Tabel

Ingen kommentarer: