Jeg skriver ikke så meget om kildekritik. Det er jeg egentligt lidt ked af, for jeg mener det er meget vigtigt og prøver at tjekke mine kilder, så jeg ikke kommer til at kolportere noget fejlagtigt. Jeg har ikke tænkt mig at repetere hvordan du gør.
I stedet har jeg samlet en lille hyggelig julesamling af forskellige vandrehistorier, som er ment som en reminder om at det meste af det du læser nok ikke er rigtigt. Snopes er en af de sider du kan prøve at browse igennem for at få et indtryk af hvor mange vandrehistorier der egentlig er. Det følgende udvalg af historier er alle usande. Jeg vil ikke røbe hvorfor. Det skal du naturligvis selv have lov til at finde ud af!
Der lever flere mennesker på jorden i dag end der nogensinde har levet i menneskehedens historie. En afskrækkende tanke der dog ikke har rod i virkeligheden.
Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne. En fantastisk undskyldning for alkoholikere og rygere som mener at der er nok at tage af.
Naturlige blondiner vil være uddøde inden for de næste 200 år.
Da Titanic sank, brugte skibet som det første SOS som nødsignal.
Skoler i England er holdt op med at undervise om Holocaust af frygt for muslimske studerende. De slemme, slemme muslimer.
Læs også den alenlange liste om sandt og falsk om Barack Obama.
Vicepræsident Al Gore påstod at han opfandt internettet.
Her er så en jeg selv var ved at hoppe på: Facebook vil tillade søgemaskiner at indeksere indholdet på din profil.
Elementært, min kære Watson? Jamen, det var da Sherlock Holmes der sagde det, var det ikke? Nej, det var det åbenbart ikke.
lørdag den 19. december 2009
torsdag den 17. december 2009
Google Real-time
Her er noget som du måske skulle afprøve mens der er topmøde i Bellacenteret: Google Real Time. Brug den engelske version af Google, og log eventuelt på din konto. Prøv først at søge på fx Copenhagen Climate Conference, og åben for Options. Der er her kommet et link til Latest. Lad skærmen stå et øjeblik. Snart vil du opdage, at siden opdaterer sig selv hele tiden for nyheder mv. om klimakonferencen.
Så vidt jeg kan se er det for dette eksempels vedkommende nyhedsmedier af forskellig slags. Google skriver på deres weblog at meningen er at du skal kunne følge med i en aktuel begivenhed mens den endnu sker. Også selv om det ikke er de vigtigste nyheder.
Jeg kan ikke i farten gennemteste dette. Men det er markant anderledes end fx at søge på Google News. Den er mere til at efterbehandle forskellige begivenheder efter at de er sket. Til gengæld er jeg dog ikke sikker på at Real Time vil kunne bruges til meget "små" begivenheder.
Det er meget ærgerligt at de danske medier ikke bruger Google News. Det betyder at de slet ikke får den trafik fra denne nye facilitet. Og vi andre, brugerne, kan ikke bruge det til at finde danske nyheder. I hvert fald ikke fra ret mange danske aviser. Det betyder fx i det aktuelle tilfælde at hvis de søger på klimakonference københavn får du ikke noget i Real Time. I stedet kan du så prøve at søge på svensk, norsk eller tysk. I disse lande er medierne ikke så mimoseagtige, og du får masser af resultater.
Googleblog oplyser at Real Time bygger på en ny teknologi som gør det muligt at overvåge mere end en milliard dokumenter og behandle flere hundrede millioner hver dag. Og at dette er sket i samarbejde med Facebook, MySpace, FriendFeed, Jaiku, Identi.ca og Twitter.
Samtidig eksperimenterer Google med at tilpasse det til mobiltelefon, så du kan sidde i toget og følge med. Ganske fikst. Danmark er (endnu engang?) blevet koblet af dette. Vi venter stadig på miraklet der skal matche Google. Devisen synes at være: Hellere ingenting end at bruge Google. Hvor længe vi skal vente, er uvist. Foreløbig kan jeg ikke rigtig se at vi i Danmark skulle kunne udvikle noget lignende. Så vi må så nøjes med at bruge det til det udenlandske.
For udenlansk interesserede må dette være et meget brugbart redskab. Så hvis du skal rejse i forskellige lande og ønsker at følge med i alt fra fodboldresultater, over demonstrationer mod regeringen eller blot de almindelige nyheder, synes Google Real Time at være en nem genvej. Nu måske også snart på mobiltelefon.
Så vidt jeg kan se er det for dette eksempels vedkommende nyhedsmedier af forskellig slags. Google skriver på deres weblog at meningen er at du skal kunne følge med i en aktuel begivenhed mens den endnu sker. Også selv om det ikke er de vigtigste nyheder.
Jeg kan ikke i farten gennemteste dette. Men det er markant anderledes end fx at søge på Google News. Den er mere til at efterbehandle forskellige begivenheder efter at de er sket. Til gengæld er jeg dog ikke sikker på at Real Time vil kunne bruges til meget "små" begivenheder.
Det er meget ærgerligt at de danske medier ikke bruger Google News. Det betyder at de slet ikke får den trafik fra denne nye facilitet. Og vi andre, brugerne, kan ikke bruge det til at finde danske nyheder. I hvert fald ikke fra ret mange danske aviser. Det betyder fx i det aktuelle tilfælde at hvis de søger på klimakonference københavn får du ikke noget i Real Time. I stedet kan du så prøve at søge på svensk, norsk eller tysk. I disse lande er medierne ikke så mimoseagtige, og du får masser af resultater.
Googleblog oplyser at Real Time bygger på en ny teknologi som gør det muligt at overvåge mere end en milliard dokumenter og behandle flere hundrede millioner hver dag. Og at dette er sket i samarbejde med Facebook, MySpace, FriendFeed, Jaiku, Identi.ca og Twitter.
Samtidig eksperimenterer Google med at tilpasse det til mobiltelefon, så du kan sidde i toget og følge med. Ganske fikst. Danmark er (endnu engang?) blevet koblet af dette. Vi venter stadig på miraklet der skal matche Google. Devisen synes at være: Hellere ingenting end at bruge Google. Hvor længe vi skal vente, er uvist. Foreløbig kan jeg ikke rigtig se at vi i Danmark skulle kunne udvikle noget lignende. Så vi må så nøjes med at bruge det til det udenlandske.
For udenlansk interesserede må dette være et meget brugbart redskab. Så hvis du skal rejse i forskellige lande og ønsker at følge med i alt fra fodboldresultater, over demonstrationer mod regeringen eller blot de almindelige nyheder, synes Google Real Time at være en nem genvej. Nu måske også snart på mobiltelefon.
mandag den 14. december 2009
Facebooks nye privatlivets fred politik
Ok. Så skal vi til det igen på Facebook: Hvis du har logget på for nyligt, vil du kunne se at der er nogle anbefalinger for at rette i privatoplysningerne. Det er fristende at klikke accepter. Men tøv en kende. Ydermere: Facebook giver heller ikke samtlige indstillinger. De viste indstillinger gælder kun for din personlige profil.
Facebook har allerede fået høvl for denne måde at ændre i privatindstillingerne uden at orientere brugerne, så det kan i skrivende stund godt være at de allerede har rullet det tilbage. Men hvis du vil være helt sikker, bør du bruge lidt tid på en samlet oversigt.
Gå ind i Indstillinger, og vælg menuen Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du nu kontrollere om de private indstillinger er som du vil have dem.
Især vil jeg råde dig til at kontrollere hvad dine venner kan dele med dig når de downloader applikationer og websites. Hos mig kunne mine venner dele næsten samtlige informationer om mig. Hvilket jeg ikke erindrer nogensinde at have givet tilladelse til, så jeg klikkede alle fra (igen).
Jeg kan godt lide Facebook. Så jeg vil ikke anbefale at folk begynder at slette deres konti. Men jeg vil altså godt anbefale at du lige kigger på dine privatindstillinger en gang til. Og så i øvrigt i stedet bruger andre mere sikre steder at opbevare fx billeder. Jeg bruger ikke Facebook til at opbevare billeder, men Picasa.
Facebook har allerede fået høvl for denne måde at ændre i privatindstillingerne uden at orientere brugerne, så det kan i skrivende stund godt være at de allerede har rullet det tilbage. Men hvis du vil være helt sikker, bør du bruge lidt tid på en samlet oversigt.
Gå ind i Indstillinger, og vælg menuen Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du nu kontrollere om de private indstillinger er som du vil have dem.
Især vil jeg råde dig til at kontrollere hvad dine venner kan dele med dig når de downloader applikationer og websites. Hos mig kunne mine venner dele næsten samtlige informationer om mig. Hvilket jeg ikke erindrer nogensinde at have givet tilladelse til, så jeg klikkede alle fra (igen).
Jeg kan godt lide Facebook. Så jeg vil ikke anbefale at folk begynder at slette deres konti. Men jeg vil altså godt anbefale at du lige kigger på dine privatindstillinger en gang til. Og så i øvrigt i stedet bruger andre mere sikre steder at opbevare fx billeder. Jeg bruger ikke Facebook til at opbevare billeder, men Picasa.
torsdag den 3. december 2009
Yahoo Music
Musiksøgning har haft en omtumlet tilværelse siden Napster for år tilbage pludselig gjorde fænomenet med musik på internettet synligt. Juridiske trakasserier, problemer med et potent bredbåndsnet, ophavsret osv. gør at situationen stadig er meget kaotisk. Det eneste sikre er vist at musikvideoer på YouTube er meget populære. I hvert fald hvis man ser på antallet af dem, samt på det enorme antal der står ved næsten lige meget hvilken man hører. Sekscifrede tal, eller endog millioner er slet ikke usædvanligt.
Her har jeg bare søgt på Alanis Morrisette, og øverst over resultaterne står så en masse henvisninger til album, tekster, fotoer og videoer samt til hele musikstykker. Ganske fikst og betydeligt bedre end Googles musikhenvisninger.
Yahoo er den af de store søgemaskiner som med Yahoo Music altid har været længst fremme. Men selv her har søgemaskinen måttet rette ind efter musikbranchen og lagt restriktioner på. Sidste år (2008) indgik de i et partnerskab med Rhapsody. Siden har musik været integreret i Yahoo-søgninger. Selv angiver Yahoo at 6 % af deres søgninger er om musik. Derfor har de gjort det nemmere at finde musikvidoer, informationer om kunstnere og afspille hele musikstykker.
Musiksøgningen er altså integreret med din websøgning. Du kan ikke søge specielt på musik. Alligevel synes jeg at Yahoo her har distanceret Google temmelig meget. Se omtalen på Internetsøgning. Selv om det er kommercielt anlagt, er det meget enkelt at finde rundt i. I eksemplet har jeg bare søgt på en kunstner og så øverst over resultaterne fået nogle link til det som jeg i de fleste tilfælde er interesserede i at finde.
Søgenørder med teknisk flair vil endvidere med With Search Assist, Search Monkey og Yahoo! Shortcuts kunne blive endnu bedre til at præcisere søgningen. Hvilket minder mig om at nu må jeg snart tage mig sammen til at få det lært.
Link
Yahoo Searchblog.
Yahoo er den af de store søgemaskiner som med Yahoo Music altid har været længst fremme. Men selv her har søgemaskinen måttet rette ind efter musikbranchen og lagt restriktioner på. Sidste år (2008) indgik de i et partnerskab med Rhapsody. Siden har musik været integreret i Yahoo-søgninger. Selv angiver Yahoo at 6 % af deres søgninger er om musik. Derfor har de gjort det nemmere at finde musikvidoer, informationer om kunstnere og afspille hele musikstykker.
Musiksøgningen er altså integreret med din websøgning. Du kan ikke søge specielt på musik. Alligevel synes jeg at Yahoo her har distanceret Google temmelig meget. Se omtalen på Internetsøgning. Selv om det er kommercielt anlagt, er det meget enkelt at finde rundt i. I eksemplet har jeg bare søgt på en kunstner og så øverst over resultaterne fået nogle link til det som jeg i de fleste tilfælde er interesserede i at finde.
Søgenørder med teknisk flair vil endvidere med With Search Assist, Search Monkey og Yahoo! Shortcuts kunne blive endnu bedre til at præcisere søgningen. Hvilket minder mig om at nu må jeg snart tage mig sammen til at få det lært.
Link
Yahoo Searchblog.
onsdag den 2. december 2009
Find ud af hvad dit netværk laver
Det sociale web kaldet man alle disse personlige Facebook-lignende sider hvor internetbrugere fortæller om deres privatlivs op og nedture. Det er et af de hastigst voksende fænomener på internettet, og naturligt nok vokser der også et behov for at kunne søge i dette.
To bud er Google Social Search og 123 People. (Se link nederst). Med vidt forskellige koncepter, men det overordnede mål er at finde ud af hvor ens venner gebærdiger sig på det sociale web.
Her her jeg lavet en søgning på biblioteker, og klikket på Social i Option-menuen. Der kommer nu 8 resultater, alle produceret af nogle fra mit netværk. Dem ville jeg også have kunnet finde ved almindelig websøgning, men så blandet op med samtlige fund.
Google Social Search er ikke en søgemaskine, men hvis du i en almindelig websøgning søger på nogle af dine kontaker eller emneord fra Gmail vil du få nogle resultater frem fra hvor de befinder sig "socialt".
Google Social Search bruger oplysninger fra dine konti hos Google: Kontaktpersoner i Gmail, aktiviteter på weblogs, Google Reader osv. Også kontaktpersoner i Twitter, FriendFeed og andre steder tæller med. Det kræver dog at du tilmelder dig et af de tre eksperimenter. Og du skal have dine indstillinger sat til den engelske udgave (du kan ændre det i indstillinge). Således tilmeldt vil du kunne vælge Social i menuen med Options. Herefter vil du få resultater fra dit netværk.
Kort sagt er det som en almindelig websøgning, men altså filtreret ned til dit social netværk.
123People er en søgemaskine som søger på det såkaldte sociale web. Det som nogle måske bedre kender som tjenester som Facebook, Blogger, MySpace, LinkedIn, Xing, Friendster, HiFive, FlickR, Bebo, Bloglines, Blogger, takkle, zoominfo og LastFM. Og IM-tjenester som AIM, twitter og en række andre faciliteter som søgemaskinen selv laver, fx tagclouds.
I sin spæde start syntes jeg ikke at den var noget særligt, så jeg har ikke villet skrive om den. Men jeg gemte heldigvis henvisningen, og afprøvede den her for nyligt. Den er faktisk ganske god som metasøgemaskine, hvis du vil have overblik over hvad en bestemt person foretager sig på det sociale net.
123people søger kun i de oplysninger som personerne selv har valgt skal være offentlige på internettet. Altså fx emailadresse og telefonnummer. Du kan altså ikke tage for givet at hvis du ikke finder en persons email, så har vedkommende ikke nogen. Blot at vedkommende ikke har en han/hun ønsker offentlig, eller at 123People ikke har fundet den.
Der er selvinstruerende afgrænsningsmuligheder. Men så stort er det sociale web nu heller ikke, specielt hvad angår danskere, så det behøver vi ikke tage så megen hensyn til. Jeg kan dog godt forestille mig at det i engelsktalende lande kan være et problem at finde navne i stil med Hans Jensen og John Smith. Og jo mere 123People vokser kan det måske også blive et problem for lille Danmark. Du kan allerede se balladen hvis du prøver at søge på Phil Bradley.
Det kan tage lidt tid at sætte sig ind i alle de forskellige undermenuer, og søgeresultatet kan ved første blik forekomme noget uoverskueligt. Men selvinstruktion er igen hvad der får 123People til at virke brugbar.
Der hvor 123People halter mere end meget, er når den skal finde biografier om personerne. Stort set ingen af de test jeg lavede her gav nogle brugbare resultater. Den kombinerer åbenbart bare navnet med ord som biography, og viser det.
Er den særlig god til at finde alt? Det mener jeg ikke. Jeg har både en offentlig emailadresse og gennem mange år haft en profil på LinkedIn. Men ingen af dem kommer frem ved en søgning.
Link
Pandia Post.
Phil Bradley.
Googleblog.
To bud er Google Social Search og 123 People. (Se link nederst). Med vidt forskellige koncepter, men det overordnede mål er at finde ud af hvor ens venner gebærdiger sig på det sociale web.
Google Social Search er ikke en søgemaskine, men hvis du i en almindelig websøgning søger på nogle af dine kontaker eller emneord fra Gmail vil du få nogle resultater frem fra hvor de befinder sig "socialt".
Google Social Search bruger oplysninger fra dine konti hos Google: Kontaktpersoner i Gmail, aktiviteter på weblogs, Google Reader osv. Også kontaktpersoner i Twitter, FriendFeed og andre steder tæller med. Det kræver dog at du tilmelder dig et af de tre eksperimenter. Og du skal have dine indstillinger sat til den engelske udgave (du kan ændre det i indstillinge). Således tilmeldt vil du kunne vælge Social i menuen med Options. Herefter vil du få resultater fra dit netværk.
Kort sagt er det som en almindelig websøgning, men altså filtreret ned til dit social netværk.
123People er en søgemaskine som søger på det såkaldte sociale web. Det som nogle måske bedre kender som tjenester som Facebook, Blogger, MySpace, LinkedIn, Xing, Friendster, HiFive, FlickR, Bebo, Bloglines, Blogger, takkle, zoominfo og LastFM. Og IM-tjenester som AIM, twitter og en række andre faciliteter som søgemaskinen selv laver, fx tagclouds.
I sin spæde start syntes jeg ikke at den var noget særligt, så jeg har ikke villet skrive om den. Men jeg gemte heldigvis henvisningen, og afprøvede den her for nyligt. Den er faktisk ganske god som metasøgemaskine, hvis du vil have overblik over hvad en bestemt person foretager sig på det sociale net.
123people søger kun i de oplysninger som personerne selv har valgt skal være offentlige på internettet. Altså fx emailadresse og telefonnummer. Du kan altså ikke tage for givet at hvis du ikke finder en persons email, så har vedkommende ikke nogen. Blot at vedkommende ikke har en han/hun ønsker offentlig, eller at 123People ikke har fundet den.
Der er selvinstruerende afgrænsningsmuligheder. Men så stort er det sociale web nu heller ikke, specielt hvad angår danskere, så det behøver vi ikke tage så megen hensyn til. Jeg kan dog godt forestille mig at det i engelsktalende lande kan være et problem at finde navne i stil med Hans Jensen og John Smith. Og jo mere 123People vokser kan det måske også blive et problem for lille Danmark. Du kan allerede se balladen hvis du prøver at søge på Phil Bradley.
Det kan tage lidt tid at sætte sig ind i alle de forskellige undermenuer, og søgeresultatet kan ved første blik forekomme noget uoverskueligt. Men selvinstruktion er igen hvad der får 123People til at virke brugbar.
Der hvor 123People halter mere end meget, er når den skal finde biografier om personerne. Stort set ingen af de test jeg lavede her gav nogle brugbare resultater. Den kombinerer åbenbart bare navnet med ord som biography, og viser det.
Er den særlig god til at finde alt? Det mener jeg ikke. Jeg har både en offentlig emailadresse og gennem mange år haft en profil på LinkedIn. Men ingen af dem kommer frem ved en søgning.
Link
Pandia Post.
Phil Bradley.
Googleblog.
Abonner på:
Indlæg (Atom)