- Fund og Forskning (1954 - 2005)
- Geografisk Tidsskrift (1877 - 2001)
- Historie/Jyske Samlinger (1911 - 2001)
- Historisk Tidsskrift (1840 - 1997)
- Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift (1937 - 2002)
- Nationaløkonomisk Tidsskrift (1873 - 1997)
- Politica (1968 - 2001)
- Revue Romane (1966 - 1998)
- Scandinavian Political Studies (1966 - 2000)
Digitaliseringen er komplet, dvs. med alle teksttyper og afhandlinger, artikler, anmeldelser, nekrologer, debatindlæg, foreningsmeddelelser mm.
Portalen er finansieret af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og Det Kongelige Bibliotek. Den moderne teknik med at gøre tekster søgbare er ikke 100 % præcis. Men et par hurtige test viste at kvaliteten er ganske god. For en pris af 100.000 kr. for 10.000 sider kan udgivere iøvrigt få deres artikler mv. digitaliseret.
Søgningen følger nogenlunde det gængse på fx Google. Du kan ikke trunkere, men bruge gåseøjne til at søge på sætninger, - til at udelukke. Der er altså automatisk 'og'-operator, og her er det godt at være orienteret om sortering, se vejledningen. De følger nemlig ikke Google's PageRank, så for Google-tilvænnede vil det føles uvant. Endvidere kan du afgrænse til et bestemt tidsskrift, udgivelsesår, periode, materialetype og fotografier med dropdown-menuer.
Der er al mulig grund til at byde et sådant initiativ velkomment. Og håbe at dette bare er starten på hvad fremtiden byder på. Du kan selvfølgelig altid diskutere hvad de ellers kunne have valgt. Vi har alle vores favoritter. Projektets prioriteringer er at tilgodese forskere og videnskabsfolk.
Jeg tror ikke, at jeg er ene folkebibliotekar der godt gad se Kirkehistoriske meddelelser, Personalhistorisk Tidsskrift og mange af de større lokalhistoriske årbøger digitaliseret. Men er ovenud lykkelig for at Historisk Tidsskrift er med.
Endelig gad jeg også godt se dette materiale søgbart fra nogle af de større baser. Et er de kan søges fra Artikelbasen i bibliotek.dk og Dansk Historisk Bibliografi, men det kan blive en forhindring for en større udbredelse hvis de ikke også bliver søgbare via søgemaskinerne. Fx fra Google Books, hele Bibliotek.dk eller bare fra søgemaskinerne generelt. Mange små skatte på internettet bliveroverset fordi brugerne skal kende websitets adresse i forvejen for at finde dem. Det må ganske enkelt ikke ske for disse.
Link
Tidsskrift.dk
1 kommentar:
Man kan allerede finde de fleste af artiklerne i Google. Prøv denne søgning
Send en kommentar