tirsdag den 6. marts 2007

Alerts – pas på indholdet

Her troede jeg at hvis jeg lavede en Alert på Google eller Yahoo, ville jeg få email hver gang noget blev offentliggjort på internettet. Derfor ville jeg lave en sammenlignende undersøgelse for et aktuelt eksempel, nemlig Ungdomshuset, som skulle vise at Yahoo’s nyhedsalert kunne kombineres med Googles weblogalert.
Ofte kommer der noget helt andet og temmelig overraskende ud af sådanne undersøgelser. Også denne gang. Jeg havde lavet en alert i Yahoo News og Google Weblogs Search på ordet Ungdomshuset. Så ventede jeg et par dage, og fik de ønskede emails med alerts.
På Yahoo-emailen tikkede stille og roligt bl.a. følgende frem: Indymedia Chiapas, Indymedia Chiapas, ERT, BBC News, AngolaPress, Miami Herald Sun, CBS News Sat, Deutsche Welle, Independent, Gulf Times, The Copenhagen Post, The Copenhagen Post, Bloomberg, Independent Online. For nu blot at nævne nogle af de første.
Yahoo’s alerts henviser dog også til at See more news stories that match my keyword. Her finder du hurtigt ud af at der er mere end hvad du fik i emailen.Sådan arrangerer Gmail nok så nydeligt de mange alerts, der kommer via blogs.
På Google Blogs kom der som ventet også en række ’alternative’ weblognyheder frem. Bl.a. Aqurette.com, New Zonka Blog, To the barricades, BOTD, Somethingrotten, Not in his name, Annies Animal, Peter’s attic, Indy Media, Socialism for gunslinger, Iconic Midwest. Igen, blot et udvalg, som forventet viser nogle ret 'alternative' nyhedsweblogs.
Men hvorfor ingen danske? En hurtig søgning på ungdomshuset viser jo at der er adskillige flere? Vejledningen til Alerts giver måske en del af forklaringen:
A'Blogs' alert is an email aggregate of the latest blog posts that contain the search terms of your choice and appear in the top ten results of your Google Blog search.
Alerts er i virkeligheden ikke en komplet ajourføring af alle weblognyheder, men et udvalg hvoraf kun de ti vigtigste kommer. Og husk at det er de ti vigtigste formentlig i forhold til Google Blogsearch. Den bygger formentlig på PageRank, og da det typisk vil være engelske weblogs som rangerer højest her, altså ingen danske.
Bort set fra disse bristede forventninger, er Alerts med de her nævnte begrænsninger en god måde at holde sig orienteret. Man skal altså bare ikke tro at det er en komplet oversigt.

2 kommentarer:

Stefan Bøgh-Andersen sagde ...

Har du prøvet at oprette en alert på Overskrift.dk angående Ungdomshuset?

Overskrift.dk koncentrerer sig jo om danske blogs (og andre danske RSS-understøttede sites), så her bør du udelukkende få indlæg fra danske blogs og sites som du efterspørger.

Når du opretter en alert får du en daglig mail (om morgenen) med links til indlæg skrevet dagen før.
Du kan også løbende følge med via et tilhørende RSS-feed, som altså er mere up-to-date efterhånden som der skrives om emnet på danske weblogs.
Du kan så remixe / mash-up dette RSS feed med andre feeds (f.eks. fra Yahoo! og Google hvis de altså tilbyder RSS-feeds af alerts) for at få et endnu bedre syn på emnet.

Giver det mening?

Erik Høy sagde ...

He. Nu har jeg prøvet i flere dage, uden at ville spørge sådan nærmere om hvordan man gør. For jeg vil jo så nødig afsløre hvor dum jeg er, sådan rent teknisk. Men det lykkedes altså ikke rigtigt.
Nu var formålet også at følge løbende med, så det var nok den vanskeligste fremgangsmåde jeg skulle have forstand på.
I øvrigt er Overskrift.dk en mere end anbefalelsesværdig side!