mandag den 15. maj 2006


Yahoo Answers runder 10 mio

Yahoo’s spørgsmål-svartjeneste nåede efter knap fem måneder op på over 10 millioner spørgsmål. Hvilket markeres med at den ikke længere er beta, men nu integreres i den almindelige spørgsmål-svarfunktion på webben.
Der er allerede nationale udgaver af Yahoo Answers i England, Canada, Australien og Indien. Da Yahoo samtidig har integereret Babelfish’ oversætter, vil man kunne oversætte svarene til sit eget sprog. Men de forbehold der nu engang er med maskinoversættelser og forudsat ens sprog er med. Hvad fx dansk ikke er.
Internetsøgning har tidligere omtalt Yahoo Answers og hvordan den virker. Ligesom de bibliotekariske perspektiver kort er nævnt på Bib-log. Kvantitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med kvalitet. Men der er ingen tvivl om at brugt rigtigt, er der en betydelig mængde viden at hente i Yahoo Answers. Om end kildekritik her er særdeles meget påkrævet.
Jeg prøvede et par måneder at være svarer på Yahoo Answers. Det var sjovt, og kiggede selvfølgelig konkurrenterne efter i kortene. Der var guldkorn iblandt. Så det kan ikke bare afvises som usagligt tidsfordriv.
Men læs indslaget på Yahoo Searchblog. Her står bl.a. at både Deepak Chopra og Donald Trump har brugt den. Ligesom der er nogle eksempler på websøgninger (se også billedet). Om denne form for søgning ligefrem skulle være en trussel mod websøgning generelt, er dog mere tvivlsomt, men det er ikke desto mindre hvad en artikel foreslår.
Link
Yahoo Searchblog.

Ingen kommentarer: