fredag den 10. marts 2006

Orkut mødested for Al-Qaedasympatisører?

Ifølge USA Today skulle Orkut være mødested, endog et rekrutteringssted for tilhængere af Al Qaeda. Orkut oplyser at have over 13 mio. medlemmer, heraf specielt mange fra Brasilien. Men også de mellemøstlige lande som fx Iran er overrepræsenteret i forhold til indbyggerantal. Orkut er så populært i Mellemøsten, at de færreste regeringer tør lukke adgangen til tjenesten, selv om de måske kunne.
Det har givet mulighed for den slags aktiviteter. Der er ganske rigtigt snesevis af fællesskaber på Orkut, som åbent hylder Bin Laden. De er ganske lette at søge på. Mange af dem har flere tusinde medlemmer. Mange går dog sikkert igen, og desuden behøver man ikke være tilhænger af et fællesskab for at være medlem. Det kan også bare være nysgerrige.
Mange af dem ser ud som på billedet, der oven i købet også har et link til en side med den islamiske hær i Irak. Den har flere dræbte på samvittigheden.
På siderne vil man også finde talrige indlæg fra medlemmer. Meget er på arabisk, og da der ikke findes nogle gode oversættelsesredskaber, har jeg ikke kunnet kontrollere om deres sympatier.
Weblogs er et andet meget benyttet redskab til at sprede budskaber af denne type, fx ved demonstrationer og aktioner.
Google, som ejer Orkut, forbeholder sig ret til at fjerne noget fra Orkut, men mener i øvrigt ikke at være ansvarlige for at gøre det. En talsmand for Google siger dog at man har fjernet indhold som forbrød sig mod Orkuts betingelser. Internettet rummer så mange muligheder for at kommunikere. Fx er der udover Orkut også MySpace og Friendster. At gøre det på et åbent sted som Orkut, giver også modparten mulighed for at ”spionere”.
Links
USA today.
Bloggers Blog.

Ingen kommentarer: