Opbevarer søgemaskiner private oplysninger?
USAs regering krævede sidste år at søgemaskinerne skulle udlevere oplysninger om hvad deres brugere søgte på. Det kom som en overraskelse for nogen at søgemaskinerne opbevarer sådanne mere private oplysninger. Før nogen skulle blive alt for paranoid, er der grund til at slå koldt vand i blodet: De fleste oplysninger af privat karakter vil næppe kunne forbindes med en bestemt person..Når det er sagt, så er det at søge på en søgemaskine at sammenligne med en fortrolig samtale. Det kunne måske være uskyldigt at søge på Louise Frevert, men hvis man søgte på Louise Frevert nøgen for at finde det kompromitterende nøgendanserbillede, ville mange måske mene at det bliver lige lovligt privat.
Det samme gælder når man bruger de websteder som bruger søgemaskinerne som database. Det gælder fx USA's AOL. Hvis man har en konto hos AOL, vil noget i retning af følgende blive gemt:
www-az3.proxy.aol.com - 25/Feb/2006 10:16:22 - http://www.google.com/search?q=louise%20frevert%20nøgen - 740674ce213e9d9 - ditnavn340@aol.com
www-az3.proxy.aol.com viser at der er blevet søgt fra AOLs internetadresse, men altså ikke noget med navn, adresse eller andre mere personlige oplysninger. Det ville kræve at AOL og Google fandt frem til søgningen og koordinerede deres oplysninger. Det lange nummer efter søgningen (starter med html) er et eksempel på cookien. Det fortæller Google om webbrowseren, og er et helt tilfældigt nummer. Det sidste er kun med, hvis du i forvejen har oprettet en konto hos AOL. Kun i dette tilfælde kan søgningen linkes til en emailadresse.
Der er således ikke den helt store fare for indgriben i ens privatliv at bruge en søgemaskine. Med mindre man altså er i gang med noget ulovligt, og ens søgninger senere kan bruges i en politisag. Mere moralsk betænkeligt er det at søgemaskinerne stiller sig til rådighed for reklamer. Men det er en helt anden sag.
Link
Artikel i Search Engine Watch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar