onsdag den 21. september 2005

Forfatterforbund sagsøger Google Print
Det var længe ventet. Nu er det sket: Google Print er blevet sagsøgt for at krænke ophavsrettighederne. Sagen kører formentlig for at foregribe at Google begynder at publicere ophavsretsbeskyttet materiale. For det er nemlig ikke tilfældet i dag. Googleblog giver nogle eksempler på hvordan sådant materiale i dag præsenteres, nemlig på samme måde som fx et bibliotekskatalog. Så pt. skulle forfatterne strengt taget også sagsøge bibliotekerne for at offentliggøre bibliografiske poster om deres værker.
Googles omdrejningspunkt har hele vejen igennem været en paragraf om Fair Use og grundlaget for selveste USA's forfatning. Og forbeholder sig ret til at bruge denne hvad angår det materiale, som er indskannet.
Denne holdning står de ikke alene med. Googleblog henviser til en artikel af en jurist ved navn Jonathan Band. Han har repræsenteret internetselskaber og biblioteker i ophavsretssager. Han forholder sig dog i første omgang kun til at der kun vises uddrag af bøger, nemlig den tekst som omgiver søgeordene, ikke hele bogen i fuldtekst. Og mener i øvrigt at selv om det vil være lovligt i USA, kan det overtræde andre landes ophavsret.
Det bliver spændende at følge denne sag fra sidelinjen. Endemålet er givet at vi om x antal år vil få adgang til hele den litterære produktion online. Men vejen dertil er belagt med problemer, fordi talrige interesser er truet, især forfattere og forlag føler deres tilværelse truet.
Internetsøgning vil ikke tage parti i denne sag, men dog påpege at det er bemærkelsesværdigt at bogbranchen ikke har et udspil til hvordan den vil tackle den nye elektroniske tidsalder og mulighederne i denne. Et udspil har været at lægge forlagskataloger ud på nettet og elektronificere internethandelen. For udenforstående ligner det lidt en pindsvineholdning.
For det giver ikke svar til undrende forbrugere på hvorfor mulighederne i de elektroniske medier (internettet fx) ikke bruges fuldt ud. Risikoen er at ende i samme situation som musikbranchen. I virkeligheden spilles bolden over til fx radio og tv. Disse medier digitaliserer allerede på livet løs og stiller højkvalititetsudsendelser til rådighed. Det gælder BBC, og konturerne kan allerede anes hos DR, TV2 og andre.
Bibliotekarerne kan allerede nu henvise biblioteksbrugere til sådanne digitale informationsproducenter. Disse udsendelser er kvalitetsmæssigt fuldt på højde med og tit bedre end boglige materialer. Tiden vil vise om biblioteksbrugere og forbrugerne generelt vænner sig til at bruge disse, i stedet for at skulle overvinde alle forhindringer, som der i dag er i form af reserveringskøer og besvær med at downloade ebøger.
Der er grund til at være stolt over bogbranchen med sine stolte traditioner i Danmark. Men hviler den på laurbærrene?
Opdatering 24. september
Det er vel ikke overraskende af Googleblog har samlet en række kendte og ukendte personer som mere eller mindre støtter Google Print. Kik ind på Googleblog for at få disse links. Har nogen et godt link som samler det modsatte synspunkt, sætter jeg gerne det på også.
Links
Googleblog om sagen.
Googleblogs støttelinks.
USA’s lovgivning om Fair Use.
Jonathan Bands artikel.

Ingen kommentarer: