Tafiti
Tafiti er et swahili ord for "to do research". Som vist nok på dansk skal oversættes til noget i retning af "at undersøge", altså lidt mere end "at søge". Det er Microsoft som tester en ny visuel søgemaskine med dette navn. Søgemaskiner har det med at komme og forsvinde. Og måske er Tafiti en ny en af disse. Men da det er Microsoft som står bag, skal man ikke helt udelukke at den kan få succes. Selv om Microsofts almindelige websøgning, Live Search ikke ligefrem er en heftig konkurrent til Google og Yahoo.En af de første forhindringer er at du skal installere Silverlight for at kunne bruge den. Her er vist allerede langt hovedparten af de potentielle testere stået af.
Microsoft præsenterer selv Silverlight som en "cross-browser, cross-platform plug-in for delivering the next generation of .NET based media experiences and rich interactive applications for the Web." en slags avanceret Java. Og hvor mange almindelige netbrugere forstår det?
Jeg har i hvert fald opgivet at installere det, især efter at have læst Phil Bradleys anmeldelse af Tafiti. Selv om den skulle være meget avanceret og inspireret af Kartoo. Hvis du har tid og lyst, så gør det endelig og giv et indtryk i en kommentar til denne post.
I stedet vil jeg kort referere Phils kommentarer. Han snakker om langsommelighed og forvirrende grafik. Især et træ (mappeinddeling går jeg ud fra der menes med det) skulle være svimlende. Heller ikke Google Blogoscoped falder på halen. De skriver at “hvis du leder efter en søgemaskine som kræver plug-in, fjerner muligheden for at trykke på tilbage-knappen, umuliggør at højreklikke for at kopiere internetadresser, kræver at du tillader pop-ups enabled og sætter musens hjulscrollning ud af kræft, så brug Tafiti.”
Også andre anmeldelser og kommentarer omtaler besværligheder, fyldt med fejl og endog crash af browseren.
Som mere positivt omtaler andre at Microsoft i det mindste bør have ros for at tænke nyt og eksperimentere med ny webteknololgi og æstetik.
Link
Google Blogoscoped.
Pandia Post.
Phil Bradley.