Viser opslag med etiketten 3D Live. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3D Live. Vis alle opslag

lørdag den 6. december 2008

Google Lively - ikke levende mere

I mit indlæg den 19. september beskrev jeg en del af de problemer jeg havde med Google's 3D projekt, Lively. Jeg var åbenbart ikke den eneste. I hvert fald har Google nu officielt meddelt at projektet er opgivet. Det ophører ved udgangen af året.
SecondLife har også været lukningstruet, så det går ikke så godt for disse projekter. Det er svært at sige hvorfor. Måske er nettet endnu ikke klar til sådanne meget ressourcekrævende projekter. De går tit ned, er langsomme osv. Eller måske fordi de ikke er helt lette for menigmand at sætte sig ind i, vedligeholde og få noget ud af.
Eller måske er hele konceptet galt: Måske er det brede publikum slet ikke interesseret i denne sammenblanding af underholdning og oplysning. De rene underholdningsprodukter af typen World of Warcraft er populære. Men der kommer brugerne altså for at blive underholdt og have det sjovt.
Godt nok spiller jeg ikke WoW, men tilsvarende onlinerollespil. Og hygger mig gevaldigt med det. Men af en eller anden grund foretrækker jeg altså information i en mere 'traditionel' ramme. Skæg for sig, og snot for sig. Måske er jeg ikke den eneste.
Link
Googleblog.
Phil Bradley.
Google Blogoscoped.

fredag den 19. september 2008

Google 3 D Live

I sommerferien legede jeg lidt med Googles svar på Second Life, Lively. Og har siden ikke rigtig fået taget mig sammen til at prøve det. Jeg ville ellers vente med at omtale produktet til jeg havde afprøvet det lidt bedre, men så skulle det ikke blive. Hvis du har taget dig bedre tid end jeg til at prøve det, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar.
Second Life
døde, Google 3D World Lively opstod. En 3D verden med mulighed for chat. Oprindeligt projekteret for ca et år siden under arbejdstitlen My World. Til nogens overraskelse er det designet til at skulle installeres i Windows. Det er altså ikke browserbaseret. Når først det er sket, kan du logge på med Googlekontoen.
Herefter vil computerspilsvante ikke blive overraskede, men nybegyndere kan da prøve så for første gang at lave deres egen avatar. I første omgang ville jeg blot prøve at kigge mig omkring, og prøvede at kigge i et chatrum. Herefter udviklede det sig til 3 kvarters mareridt med frysninger, control-alt-delete, jobliste med programmer det ikke svarede, osv.osv. Selve Lively skulle fylde 15 MB, og det lykkedes ikke for mig at få det afinstalleret, da denne proces igen startede med frysninger, forgæves nedlukning af Live Messenger, og meget andet. Ikke just opmuntrende, og nok til at jeg ikke i sommervarmen gad bruge mere tid på det.
Så i stedet vil jeg holde mig til beskrivelser fra de som det trods alt er lykkedes at få Lively til at fungere. Fordel at loginsiden kan bruges af alle, blot Lively ligger installeret på computeren.
Link
Googleblog.
Lively.
Google Blogoscoped.