mandag den 20. august 2012

Saxo betydeligt forbedret

I december 2011 skrev jeg et indlæg hvor jeg kritiserede de danske boghandleres Saxo for at være det ringeste sted at starte når man vil købe bøger på internettet. Sådan er det heldigvis ikke længere. Saxo er blevet langt bedre!

Saxo fremtræder nu mere renset for reklamer på startsiden end før. Og der er både for den målrettede forbruger som søger en bestemt bog, og for den mere browseorienterede som bare vil følge med i hvad der udkommer om et bestemt emne.

Navigationen er nem. Hver gang du klikker dig ned i emnehierarkiet, kommer der nye og brugbare underdelinger frem.

Men vigtigst af alt: Der er nu begyndt at komme smugkik i bøgerne. Hvis du vil vide mere om en bestemt bog, kan du alt efter hvilken bog det er, se forlagets beskrivelse, bibliotekernes bibskrivelse (den tilladte mængde fra lektørudtalelserne), Saxos beskrivelse og Kig i bogen. Netop dette sidste er noget jeg efterlyste i det omtalte indslag.



Jeg har ikke checket hvor stor en del af bøgerne du kan smugkigge i. Mit indtryk er at det ikke er så frygtelig mange. Men det er afgjort et kæmpefremskridt at muligheden er der. Jeg håber at alle forlag vil indse at smugkik ikke er noget snyderi, men forbrugernes ret til ikke at købe katten i sækken.

Velkomment og glædeligt. Jeg håber at Saxo har stor succes med det!

Link
Tidligere indslag i Internetsøgning.

Ingen kommentarer: