fredag den 12. september 2008

Google Avisarkiv

De danske aviser har en temmelig dyr database, Infomedia. Danske brugere af denne er nok fortrinsvis ansat på virksomheder. Almindelige mennesker henvist til at gå på biblioteket for at søge i avisarkiverne.
Hvad angår søgning i sådanne arkiver, ville det være et stort fremskridt bare at kunne finde henvisninger til selv meget gamle artikler. Dette er ikke muligt i Danmark digitalt. Men mange engelsksprogede aviser har digitaliseret flere hundrede år tilbage. Ofte kan du ikke se hele artiklen uden at skulle betale for det. Men du har mulighed for at søge i dem.
Google News Archive Search har for nyligt indgået et samarbejde med aviser for at digitalisere deres artikelarkiver. Endemålet er at de skal kunne ses som de blev trykt. Dette er ikke noget nyt, da Google allerede siden 2006 har kunnet søge i New York Times og Washington Post. Dette er nu også udvidet til ProQuest og Heritage.
På Googleblog er givet nogle eksempler på søgninger som vil udløse fund fra dette samarbejde. Men pt. er det begrænset hvad Google har nået at indskanne.
Link
Googleblog.
Search Engine Land.

Ingen kommentarer: