torsdag den 11. oktober 2007

Yahoo's koncept

Som omtalt på Internetsøgning den 4. oktober, så har Yahoo foretaget nogle ændringer. Formentligt for at genvinde det tabte terræn fra Google. Umiddelbart fremgår det ikke hvorfor, men en propagandavideo fra Yahoo er egentligt meget sigende. Og hvis du kan holde den smiskende amerikanske stil ud (her repræsenteret i det smukke unge, men også travle par Debbie og Pete), så er den værd at kigge på, om ikke andet så for at få et lille indtryk af konceptet bag Yahoos nyeste fremstød.
Det er vel almindeligt kendt at Google prøver at promovere et billede af sig selv som den seriøse, mere bibliotekarisk orienterede søgemaskine, mens Yahoo mere åbner sig mod de unge, smart, hurtige og hverdagsagtige ting. Og det sidste bekræftes i hvert fald af videoen.
Her er det ikke de dyberegående studieopgaver eller kedelige gymnasieopgaver, der er i centrum, men aktiviteter for Pete i weekenden med gutterne, film med Debbie, som også får lidt om vægttab og sygdomme, mens Pete undersøger hvordan de to kan spare energi og være grønne.
Husk at klikke på søgningerne, ellers går ideen med videoen tabt.

Ingen kommentarer: