torsdag den 4. oktober 2007

Yahoo opruster mod Google

Universal search er et begreb, lanceret af Google for nogle måneder siden. Det dækker over at en almindelig websøgning også integrerer forskellige andre potentielt interessante fund i søgeresultaterne, fx videoer, nyheder og billeder. Men Microsoft fulgte hurtigt efter.
Yahoo må have kigget på det, også fordi Google nu eftertrykkeligt har sat sig på søgemaskinetronen i USA, med hele 53,6% af alle søgninger, mens Yahoo kun kunne notere 20%. Ifølge Nielsen Co. Og dette skulle ifølge en talsmand fra Yahoo være et første skridt til at generobre førstepladsen.
Yahoos universal search omfatter nu fotoer fra Flickr, aktuelle begivenheder fra Upcoming.org og svar fra Yahoo Answers. Men også fra YouTube, som ellers er Googles videoer. Hvis du fx søger på Paul Potts, vil der være en lille lampe som også henviser til bl.a. YouTube.
Hvis du klikker på More, kommer Yahoos Search Assistant. Den foreslår nogle uddybende søgninger og flere emnesøgninger. Den kan tændes og slukkes efter behag.'
Link
Wall Street Journal.
Læs mere om Search Assistent.

Ingen kommentarer: