mandag den 4. juni 2007

Google med spenderebukser på

Her inden sommerferien ser det ud til at der er gang i Google's opkøb af diverse internetprodukter, eller værktøjer om du vil.
Det mest kendte er måske Feedburner. Det er nu ikke for det brede publikum, men for webmastere, bloggere og andre der sysler med at lave hjemmesider. Kort sagt laver de rss-feeds, men også relaterede opgaver som at analysere antallet af besøgende og lignende. Og hvad der måske er vigtigst: Arbejder med reklamer. Google lever nemlig af de små reklamer, og er derfor meget opsat på at have så megen information som muligt på hvad brugerne benytter på weblogs og andre hjemmesider.
Her er det så et 'problem' at mange benytter sig af rss-feeds i stedet for at gå direkte ind på siderne. Ganske vist kan du bruge redskaber som Alexa, men de er meget upræcise, og de færreste ville forlade sig på deres oplysninger. Her er det så Feedburner har udviklet en teknologi til at tage sig af.
På længere sigt vil Feedburner gå samme vej som andre Google opkøb: De vil ophøre med at eksistere som selvstændige grene af Google. Sandsynligvis under Google service og/eller Google AdSense.
I modsætning til Feedburner er det nok de færreste som kender til Panoramio. Her er der dog kun tale om planer, ikke et overstået køb. Googleblog giver heller ikke de store oplysninger, men her de: Panoramio er for folk der fotograferer digitalt. I Panoramio kan de lokalisere, opbevare og bruge fotoerne i Google Earth og Google Maps.
GreenBorder er nok heller ikke blandt de mest kendte sikkerhedsfirmaer. Men det har siden 2001 arbejdet med sikkerhed over for internetvandalisme, i forbindelse med når man komminikerer over nettet.
Links
Googleblog om Feedburner.
Pressemeddelelse fra Feedburner.
Pandia Post om Feedburner.
Googleblog om Panoramio.
Google Blogoscoped om GreenBorder.
GreenBorder.

Ingen kommentarer: