Exalead: Småforbedringer
En af mine yndlingsalternativer til Google, Exalead, afprøver pt. nogle få, men ganske brugbare tilføjelser. Jeg ved ikke om de stadig eksperimenterer, men flere gange var maskinen nede da jeg prøvede, hvilke gjorde det lidt vanskelligt at teste ordentligt.En er at det nu efter en søgning er muligt at afgrænse til at søge efter weblogs og i grupper. Efter søgningerne er der i den højreboks som hedder Narrow your search kommet en ny overskrift med Site Type.Exalead's nye søgebillede. Der står Beta ud for der hvor der er sket ændringer, men prøv også at søge for at checke de andre afgrænsingsmuligheder.
Den anden er mulighederne for specialsøgninger. Kik på billedet, og især hvor der står beta: Images, Wikipedia og Video. Billedsøgningen skulle være udvidet med en afgrænsning til at søge på billeder af personer. Tilsyneladende virker det ganske godt.
Jeg fandt ud af at der var ansigter på nogle af billeder ved søgning på Egernsund (en lokalitet i Sønderjylland), og ved at afgrænse med Face, fik jeg næsten udelukkende personer med. Umiddelbart kan jeg ikke lige se fidusen her, men ved personsøgning er det måske relevant. Udvælgelsen af sådanne bygger på en teknologi som Exalead har købt sig til.
Derudover er Wikipedia-søgemuligheden interessant. Prøv fx med søgningen København. Her vil du bl.a. få en række artikler fra den engelske Wikipedia, altså ikke den danske. bemærk også tag cloud'en (hvad hedder det dog på dansk?) ude til højre, hvor der er muligheder for yderligere afgrænsninger på ord som Brøndby IF, Steffen Højer. Altså fodbold! Dog har også Snurri Sturluson forvildet sig ind i skyen. Er han også fodboldspiller?
Forklaringen ses nemmest ved at klikke på yderste højreikon ud for View. Her fremgår det hvilke artikler henvisningerne er fundet. Under Oganizations er en række danske fodboldklubber.
Jeg prøvede forgæves at få den til at fremvise artikler fra den danske Wikipedia. Men altså uden held. Der kom nogen fra den tyske. Så jeg er ikke helt klar over om det er endemålet at få søgemaskinen til at kunne søge i alle landeversioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar