onsdag den 1. november 2006

Google køber wiki-værktøj

Googleblog skriver 31. oktober at Google nu har opkøbt endnu et værktøj, denne gang til at lave wiki’er: JotSpot. Senest var det skriveprogrammet Writely. Det blev senere integreret i Docs & Spreadsheets.
At Google opkøber et sådant værktøj, er der sådan set ikke noget opsigtsvækkende i. Google har aldrig lagt skjul på at firmaets koncept er at blive hele verdens supercomputer. Udover naturligvis også at samle al information et sted. Kort sagt en virkeliggørelse af det efterhånden så fortærskede slogan ’så behøver du kun handle ét sted’.
Med tiden følger helt stensikkert at en Googlekonto også giver adgang til JotSpot. Hvis det da overhovedet får lov til at behold navnet. JotSpot redegør selv på deres forside for baggrunden for salget.
Link
Googleblog om JotSpot.
JotSpot om salget.
Google Blogoscoped om slaget.

Ingen kommentarer: