tirsdag den 26. september 2006

Google og NASA

Google har et luksusproblem som mange biblioteker nok ville misunde: der er for meget plads på computeren. NASA har det lidt ligesom bibliotekerne: De kan ikke få plads nok. Dette er ikke den fulde sandhed om samarbejdsaftalen mellem NASA og Google. Men tanken er da sjov at lege med. Foreløbig har det resulteret i det såkaldte Mars-projekt på Google Labs.
Samarbejdet er dog ikke problemfrit. Og grundene er ganske interessante, også for internetsøgere. I hvert fald hvis en kommentar i Cnet står til troende. Der er meget store forskelle på virksomhedskulturen: Google har mange unge medarbejdere, mens NASA har flere ældre. Forskellen skulle være at Google’s yngre medarbejdere er vant til en hurtig tilgang til forskning og udvikling, mens NASAs er mere forsigtige og metodiske.
Det er ganske forbavsende så åbenmundet Google’s forskningsleder Peter Norvig er om disse forskelle i artiklen. Han mener også at NASA kunne lære at dot-com-kulturens evne til at lære af fejl. Samtidig er han dog også imponeret over NASAs enorme mængde data.
Men interessant at sådanne to virksomhedskulturer kan arbejde sammen. Ofte står debatten jo mellem at man skal vælge enten det ene eller det andet. Men både Google og NASA har jo allerede vist at begge dele har sin berettigelse. Begge virksomheder har opnået store resultater.
Link
Om Mars-projektet.
Artikel i Cnet.
Oprindelig meddelelse om projektet.

Ingen kommentarer: