Mere sikkerhed ved internetsøgning
Søgemaskinerne indekserer som bekendt rub og stub fra internettet. Også såkaldt 'farlige' sider, dvs. sider hvor brugerne risikirer alskens skidt og møj på deres computer, hvis de går ind på dem.Ifølge en meddelelse fra Stop Badware skulle Google nu registrere disse sider og komme med en advarsel. Således at brugerne får en mulighed for at undgå at klikke sig ind på siden.
Jeg er ikke selv stødt ind i sådanne advarsler, men ifølge en artikel i Pc World skulle det virke. Det gælder dog tilsyneladende kun for sider som er blevet anmeldt til Stop Badware. Altså ikke nogen maskinel registrering af farlige sider. Det er muligt at indsende adresser, som man er faldet over. Det kan så komme andre brugere til gode.
Hvis systemet viser sig at være effektivt, vil det være et stort plus for internetsøgere. Snyderne er efterhånden blevet så dygtige at man skal være trænet bruger for overhovedet at kunne gennemskue hvornår en side er 'farlig'. Og oftest vil man opdage det når det er for sent.
Link
Meddelelse fra Stop Badware.
Artikel fra PC World.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar