Summa: på vej mod Bibliotek 2.0?
Der sker meget lidt hvad angår udviklingen af bibliotekernes databaser. I hvert fald i sammenligning med internettets øvrige søgemaskiner som Google og Yahoo. Om det på længere sigt vil betyde at bibliotekerne bliver fravalgt, vil tiden vise.Statsbiblioteket i Århus har et bud på hvordan en fremtidig bibliotekssøgedatabase kan se ud: Summa. I hvert fald ligger der en række ideer, som allerede nu er indarbejdet i brugere af internettets søgemaskiner.
I sidens egen præsentation hedder det , at
...det digitale bibliotek skal være et sted, hvor brugere hurtigt og effektivt får præsenteret alle de værdifulde og relevante ting, som biblioteket tilbyder dem. Det nye søgesystem skal ses som et bud på, hvordan man kan tage de nye teknologiske muligheder i anvendelse for at imødekomme brugernes behov.
Bibliotekernes ressourcer online i Summa består af
- De traditionelle bibliografisk data (det er groft sagt de gamle kartotekskorts oplysninger, overført til edb) samt de mere interne oplysninger som bibliotekerne ligger ind med hvad angår udlån, reserveringer, hvem der har lånt bøgerne osv.
- De nye ’udenoms’ bibliotekssider såsom Forfatterweb, Litteratursiden, Bibliotekernes Netmusik og andre.
- Bibliotekarerne selv i form af deres personlige viden.
Alt sammen kendt stof for søgemaskinebrugere. Bare ikke set før på biblioteksdatabaser. Kort sagt er der her gjort et forsøg på at uddrage de bedste erfaringer og faciliteter fra hvad vi pt ved om internettet. Jeg vil ikke gå i detaljer med alt det nye her. I øvrigt er det som sådan ikke så meget nyt, snarere en ajourføring. Det skal ikke komme initiativtagerne til last, tværtimod. De har jo gjort noget. Det ville bare være rart med lidt mere speed på.
Link
Summa, Statsbiblioteket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar