fredag den 16. juni 2006

Uncle Sam bliver til US Gov på Google

Som beskrevet i Google-Guide har Google en speciel søgning på regeringssider i USA. Tidligere hed denne service Uncle Sam. Men nu ser det ud til at den har skiftet navn og også fået en helt anden forside.
Googleblog skriver ikke noget om at det skulle være en ændring af Uncle Sam, men en søgning på [Patriot Act] på den nye og en tilsvarende søgning i det gamle Uncle Sam minder fuldstændigt om hinanden. Derfor har jeg heller ikke ændret i vejledningen. Så kan du selv tjekke efter. (Jeg skal nok tilpasse senere).
Forsiden er tilpasset Googles øvrige personaliseringer. Og kigger du efter, vil det da også fremgå efter skråstregen at undersiden er ig. Hvilket er her man normalt logger på for at komme på sine personaliseringer. I onsdags skrev Internetsøgning om en dansk personalisering. Ved at logge ind fra US-gov kunne man så forvente at der også kun ville være personaliseringer til regeringssider. Men det er der nu ikke. Der er kun de sædvanlige muligheder for personaliseringer.
Link
Pressemeddelelse om US-gov.
Forsiden til personalisering ift. US Gov.
Google-Guide om Uncle Sam.

Ingen kommentarer: