Google og internetfiltre
På bibliotekerne er der pt. en behersket debat om internetfiltre i anledning af Brian Mikkelsens udspil om det emne.Emnet diskuteres vist overalt i den vestlige verden, også i USA. Google fremlagde over for Repræsentanternes Hus hvad firmaets holdning er til at børn trygt kan færdes på internettet uden at skulle udsættes for fx børnepornografi.
Indlægget kan læses i sin helhed (6 sider) på nedenstående link, og Googleblog har en forkortet udgave af talen. Ikke uventet har Google nultolerance over for børnepornografi. Det er forbudt at annoncere, og siderne fjernes fra indekset straks det bliver opdaget. Bl.a. får de informationer fra Internet Watch Foundation i England og en organisation i Tyskland. Ligesom man støtter forskellige organisationer som arbejder for at bekæmpe børnepornografi.
Derudover samarbejder firmaet med myndighederne for at opspore ophavsmændene. Google har endelig et filter SafeSearch (findes ikke på den danske udgave, men prøv den engelske).
Også andre store søgemaskiner som Yahoo og MSN prøver ifølge Fox news at bekæmpe børnepornografi. Metoden er at lave en database med børnepornografiske billeder. Genkendes nogle af disse i søgemaskinernes indeks, bliver de straks indberettet til myndigheder.
Link
Googles indlæg overfor Repræsentanternes Hus.
Kort resume af indlægget på Googleblog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar