onsdag den 21. december 2005

Flere Google-personaliseringer
Googleblog fortæller om Googles personalisering at den skal holde orden på de interesssante ting man falder over på internettet. Bl.a. RSS and Atom feeds. Nu lanceres så Google Homepage API. Det skal gøre det muligt at lave nye moduler til den personaliserede hjemmeside. Målet har været at gøre det enkelt uden at skulle downloade noget for at lave et modul. Googles hold har lavet nogle moduler så du kan se hvad det går ud på. Der er nævnt nogle eksempler, fx lave et fotoalbum og interaktive spil.
Vejledningen beskriver hvordan man kan skrive et modul i form af en XML-fil. Dernæst udgive det og lægge det ind i et emnekatalog, til glæde og gavn for andre brugere. Herefter skulle det være muligt at bruge det på sin egen personaliserede hjemmeside. Umiddelbart ser det ud til at det kræver en del kendskab til webarbejde, men det er der vel efterhånden også en del der har. Selv pusler jeg i det små hos Blogger med html, men Googles ser ud til at være over mit niveau.
Baggrunden er naturligvis at ”det nu er muligt”, men kan måske også ses som Googles modspil mod at Yahoo på dette felt har en stærk brik i form af Konfabulator, altså widgets (se tidligere på Internetsøgning). Ideen er ganske vist nogenlunde ens, men konceptet er radikalt anderledes end hos Yahoo.
Links.
Artikel i Googleblog.
Vejledning til personalisering.
Googles guide til personalisering.
Katalogen over personaliseringsmoduler.

Ingen kommentarer: