Må vi se gravhøjen?

Kan private skovejere forbyde offentlig adgang til fredede gravhøje i skoven? Og er der en oversigt over fredninger i Danmark?

Hvis ikke du er inde i lovgivningen, er det svære spørgsmål. De bibliografiske biblioteksbaser er ikke til megen hjælp. De finder fx kun gamle fredningskort fra 1979 fra Fredningsstyrelsen under Miljøministeriet. Erfarne bibliotekarer vil ane problemer med at finde de rigtige ord: fredning? Gravhøje? Skove? Heldigvis har bibliotekerne adskillige gode onlinedatabaser og netsteder.
Retsinformation er en primærkilde i sådanne spørgsmål. Men den er ikke er særlig god til at søge på populærord. Du skal være ret godt inde i juridisk stof for at kende forskel på de forskellige dokumenttyper. Bedste resultat giver ofte Ministerieindgangen (se billedet). Her skal du kende ministeriet. Et godt gæt er Miljøministeriet, men her er der adskillige love. Kun en kvik internetsøger vil finde ud af at det var lov om naturbeskyttelse.
En anden dårlig indgang er i øvrigt meget overraskende Miljøministeriets hjemmeside. Søgefunktionen er ikke meget værd.
Brug i stedet prøve Karnov Online. Den er tilgængelig på de fleste biblioteker. Her er gravhøje ikke er noget godt søgeord. Den giver lovende Bekendtgørelse 2005-03-29 nr. 251 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, men den skuffer. Prøv i stedet ligetil med: skove fredning. Den får to hits, hvoraf: Lovbekendtgørelse 2004-08-18 nr. 884 om naturbeskyttelse, gældende fra 1.7.2005 er svaret. I Kapitel 4, Offentlighedens adgang til naturen, er et afsnit om privatskove. Og så er det overladt til forespørgeren selv at fortolke paragrafferne, bl.a. via noterne til loven.
Du kunne også have brugt danmark.dk. Den har en søgefunktion til populærordssøgning. Her ville du ved søgning på gravhøje komme på sporet af Naturbeskyttelsesloven. Eller navigere dig frem: Under menuen Værd at vide er et lille emnekatalog. Med en anelse omtanke: Miljø/Fredning/Naturbeskyttelse. Her deler vejen sig i Naturbeskyttelse/Fortidminder og i Naturfredning/Fredningssager. Undervejs i processen finder du ud af, at der ikke længere er en Fredningsstyrelse, men amtslige fredningsnævn. I det hele taget får du altid en lynintroduktion til områder, du ikke kender i forvejen.
Med denne viden kan vi nu vende tilbage til Retsinformation. Fordelen ved at finde det rigtige ord i Retsinformation er, at du i Ministerieindgangen via Miljøministeriet/Lov om naturbeskyttelse ikke bare får loven, men også de tilknyttede bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger. Og i visse tilfælde domme, afgørelser, skrivelser osv.
Tilføjelse: Jørgen fra Vejle Bibliotek spørger i kommentaren (se der) snusfornuftigt og med rette hvorfor jeg ikke bare bruger Bibliotekernes Juraport. Svaret er at det kunne jeg i dette tilfælde også lige så godt have gjort! Som bibliotekar burde jeg have promoveret et produkt, lavet af bibliotekarer; hvilket hermed gjort.
Grunden til at jeg generelt bruger Karnov og Retsinformation som førstevalg kan du se på Juraports opdateringsdato, i dette tilfælde 10. august. Jeg mener at vide at såvel Karnov som Retsinformation er hurtigere til at ajourføre. danmark.dk også problemer med opdatering, men her får du til gengæld noget mere letfordøjeligt prosa. Juraports force er at den også henviser til trykte materialer, organisationer og andet sekundærmateriale.