Mange veje fører til Pisa
Før internettet var aktuelle debatemner ofte problembørn på bibliotekerne. Nu er det nærmest omvendt: vi vælter os i trykt materiale og onlineinformation. Problemet er mere at sortere. Til eksempel er PISA-undersøgelserne lidt af en søgeteknisk gyser. For søgemaskiner kan ikke finde ud af om det er Pisa, byen med det skæve tårn, eller PISA med den skæve læsefordeling.På biblioteksbaserne går det nogenlunde. De rummer ikke så mange hits som fx Google. På Bibliotek.dk giver en råsøgning på PISA da også hurtigt en henvisning.
Det samme gælder Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside, bibliotek.kk.dk. Her kan københavnske lånere oven i købet til enhver tid få den som downloan, altså downloade den som en pdf-fil
Det er også så heldigt at Faktalink har lavet et indslag og emnet. Og det borger normalt for god kvalitet. Det er tilgængeligt fra de fleste skoler og biblioteker, og endog i visse kommuner for registrerede biblioteksbrugere (fx København).
Men hvad nu hvis biblioteket er lukket, man ikke er københavner eller at materialet er udlånt. Eller man også er interesseret i sekundære materialer. Så er det ud i internetjunglen. En ordsøgning på
[ pisa ] med afklikket sider på dansk eller sider fra Danmark giver over 180.000 hits. Den tilsvarende uden disse afgrænsninger giver 14 mio hits.
[ pisa ]
Her er OECD’s PISA-online faktisk det første hit. Dette tilfælde dementerer en ofte fremsat påstand fra Google-kritikere om at kommercielle sider trykker andre nedad. Tilmed får man så den oplysning gratis, hvis man ikke vidst det i forvejen, at PISA er lavet af OECD.
Få man blod på tanden og også er interesseret i kommentarer, kritik og alternativer er det straks sværere. Men et godt bud er at indskrænke sin søgning til led i internetadressen, hvilket kan ske med
[ inurl:pisa inurl:oecd ]
Igen får man blandt de første OECD’s PISA-program-hjemmeside. Men resultatet ryger ned på o. 10.000. Og nu er det skæve tårn forsvundet.
Man kan også gå på jagt efter flere dokumenter, som ofte ryger sidst i resultatlisten, fx pdf-filer. De kan fx findes med søgningen
[ inurl:pisa filetype:pdf ]
Denne søgning giver knap 60.000 hits, men giver en helt anden type resultater øverst, typisk artikler, rapporter o.lign. Et særligt raffinement kunne være at indskrænke til danske sider, således:
[ inurl:pisa filetype:pdf site:dk ]
Det fremtvinger bl.a. PISA københavn 2004 (Den omstridte rapport af Niels egelund og Beatrice Schindler Rangvid).
Er man interesseret i frit tilgængelige artikler, er Yahoo Nyheder (den danske) det bedste bud med 12 nyere artikler fra lokalblade og landsdækkede aviser. Kendere kan også bruge folkeskolelærernes blad, Folkeskolen. Dets arkiv er offentligt tilgængeligt. Og nu da det hører under Undervisningsministeriet: også søge på dettes hjemmeside under Pisa.
Osv. Brug selv fantasien og kreativiteten. Fx feltkoder som intitle: eller inanchor: Søgninger absolut for trænede, men det er vel også den slags som er interesseret. Konklusionen må være at der ikke er en, men mange veje som alle bør afprøves, idet de alle giver forskelligt resultat. Og alle giver brugbare resultater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar