søndag den 21. august 2005


Internet Explorer 7
Internet Explorers blå ”lille-e” er for mange internetsøgere nærmest ikon for internettet. Bortset fra de som foretrækker Firefox’ røde. I forbindelse med lanceringen af Explorer 7 er den ændret en anelse. Explorers weblog skriver, at man overvejede at udskifte, men valgte blot at modernisere. Ringen er nu blevet forgyldt.
For browserinteresserede kan det i det hele taget betale sig at følge med på Explorers weblog. Selv er jeg mere end tilfreds med Firefox og bruger ikke Explorer til andet end at komme på bibliotekets interne Plone-side. Det er især sikkerheden, de helt fraværende popups og søgefaciliteterne i Firefox, som gør den velegnet som ”rugbrødsbrowser”. At Explorer også er klar over det, fremgår af at deres weblogs indslag oftest handler om sikkerhed.
Hvis nogen skulle få nogle erfaringer med Explorer 7, så er de velkomne til at kommentere her på Internetsøgning. Enten pr. email (så offentliggør jeg), eller ved at bruge kommentarmuligheden. Det kunne jo især have interesse for tro Explorer-brugere som overvejer at skifte til en nyere model.
Links
Internet Explorers weblog.
Indslaget med det nye logo.

Ingen kommentarer: