lørdag den 11. juni 2005

Forkortelsessøgemaskine - Acronyma
Er du stødt på nogle ukendte forkortelser, eller vil du gerne vide hvordan en organisation skal forkortes, er der måske hjælp at hente hos Acronyma. Det er en søgemaskine lig Yahoo og Google. Du kan søge på enten forkortelsen eller på det ord, som du ønsker at kende forkortelsen på. Ifølge introduktionen skulle der være tæt på en halv million. Og på flere forskellige sprog: engelsk, spansk, fransk, hollandsk, tysk og portugisisk.
Hvis du selv kender nogen, men Acronyma ikke har den med, kan du foreslå det. Visse småfejl er der: accenter og umlaut ser ikke ud til at virke perfekt. Og der skal skrives pinligt nøjagtigt, Ikke noget med at skrive hunkøn i stedet for hankøn på spansk, eller vælge forkert kasus på tysk.
Jeg ville være god ved maskinen og kun teste for nogle, som den i hvert fald burde have med, og det har den så: den decifrerede uden problemer ISBN som International Standard Book Numbering og IFLA som International Federation of Library Associations. Lidt flere problemer på spansk. Her ville den ikke acceptere eeuu, men kun eu , altså Estados Unidos (USA). På tysk fandt den omvendt uden problemer europäische gemeinschaft. Det er som bekendt forkortet EG.
Forkortelser kan være nyttige ved søgninger, hvor forkortelsen kan søges sammen med det, som den forkortet, og kombineret med OR. I de ovennævnte eksempler fx isbn OR "International standard book numbering".
(Fundet i Google Blogoscoped)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Prøv også http://www.acronymfinder.com/. Den har over 2 millioner forkortelser.

mvh
Jan