ACCESSScience. Naturvidenskabeligt leksikon.
Københavns Biblioteker har licens til onlineudgaven af McGrawHill Encyclopedia of Science and Technology. (Seneste trykte 9. udgave 2002). Onlineudgaven er dog kun tilgængelig for københavnere der er registreret som låner hos kommunens biblioteker.
Værket er for studerende fra gymnasieniveau og opefter. Men naturvidenskabeligt interesserede vil her finde en omfattende mængde artikler af en meget høj kvalitet.
Onlineudgaven er som de fleste webprodukter forsynet med nogle ekstra faciliteter i forhold til bogudgaven. Den årlige opdatering, Yearbook of Science and Technology, en ordbog med over 110.000 opslag og nyheder (Headline News). Derudover også specielt for studerende (Student Center) artikelsamlinger for specielle emner. Disse er forsynet med niveau: fra begyndere til avancerede. En biografisamling med over 2.000 kendte naturvidenskabsfolk, herunder nobelpristagere. Der er endvidere link til centrale netsteder.
Og så er der lige startet et Visual Learning Module. Det er videoer med gennemgange af DNA. Indtil videre kun denne. Men den udbygges med flere.
Der er to muligheder for at finde materialer: Gennem en søgning (enkel og avanceret søgning) eller via emneindgangen. Denne sidste er opdelt i 19 hovedemner med tilhørende under (og under)emner.
ACCESSScience er beregnet til at blive brugt. Der er angivet en måde at skrive litteraturhenvisning hvis du bruger artikler som kilde. Og til pr email at sende til en bekendt. Denne vil så få en henvisning til en pdf-fil. Linket dur i 48 timer, herefter ingen adgang.
Link
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/opslag/dyrzoologi/view ACCESSScience
Ingen kommentarer:
Send en kommentar