tirsdag den 20. december 2011

På tærsklen til 2012 ....

Københavns Hovedbiblioteks nye læsepladser er blevet en stor succes. Fra vi åbner til vi lukker er næsten alle pladser optaget, især af studerende. Som bibliotekar kan man imidlertid spekulere over hvor sjældent det dog egentligt er at disse studerende henvender sig. Du kan vælge det magelige synspunkt (der er mere end rigeligt at se til i øvrigt). Eller stille spørgsmålet: Hvorfor spørger disse digitale indfødte os så sjældent om noget? Har de ikke behov, tør de ikke? Mere direkte: Tror de ikke at bibliotekaren har et bedre kendskab til at navigere igennem informationerne på fx internettet?

På Illinois University har de haft lignende overvejelser og hyrede to antropologer til at finde et mere præcist svar. Deres rapport, “Libraries and Student Culture: What We Now Know” er ikke opløftende læsning, set med bibliotekarøjne: De indledende bange anelser synes at være internationale:
  • De studerende bruger Google snarere end specielle databaser.
  • Når de bruger Google, bruger de meget simple (og ineffektive) søgemetoder. 
  • Når studerende bruger databaser, er de tilbøjelige til at tro at søgefelterne virker på samme måde som når de søger i Google.
  • De studerende er dårlige til at finde og evaluere materialer.

Desværre har ikke alle bibliotekarer indset nytten i at gøre sig fortrolig med avanceret Googlesøgning og Googles specialsøgemaskiner, fx Google Bogsøgning og Scholar. Rapporten antyder at bibliotekarer tror at de studerende er gode til at søge. Omvendt tror deres vejledere at de søger hjælp hos bibliotekarerne. Og begge grupper antager at de studerende er villige til at ofre uanede mængder tid på søgning. Men studerende er mennesker med en "normal" tilværelse. De har ikke uanede mængder tid eller forudsætninger til rådighed til fx at sætte sig ind i komplicerede databaser eller komplicerede søgeteknikker. Så en dårlig kultur udvikler sig.

Konklusionerne fører frem til at der i allerhøjeste grad stadig er brug for bibliotekarer. Men der skal arbejdes på sagen:
  • Bibliotekarer skal være bedre til at at søge på fx Google og kender databaserne bedre.
  • Vi skal gøre opmærksom på det og være villige til at træde til, uden at være elitære.
  • Det skal stå klart for studerende at bibliotekarer har noget at byde på, udover hvad de selv kan, og at de gerne vil hjælpe. Nogle studerende overvurderer måske deres egne evner.
  • Lærere og vejledere skal have et mere realistisk forhold til hvad biblioteker og bibliotekarer kan.

Lærere og bibliotekarer ser ofte studerendes forespørgsler i lyset af deres eget kendskab til et emne. De sætter det som et glorificeret ideal for hvad en studerende skal kunne. Men glemmer at de studerende ikke har disse forudsætninger: Kendskab, tid mv. til at opnå den samme niveau. Kunsten synes derfor at være at finde en pragmatisk mellemting. Ikke springe over hvor gærdet er lavest, men heller ikke gå omveje til målet.

Link
Rapport om studerende, Illinois.
Perspektiv.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Problemet för en bibliotekarie på folkbibliotek (i alla fall i Sverige) är att man oftast får hjälpa till med tekniska problem rörande lånekort, datorer och liknande. Alla på mitt bibliotek, oavsett utbildning, gör samma saker. Man får ingen träning ute i biblioteket på mer avancerade referensfrågor och knappt någon tid att fortbilda sig. När det gäller grund- och gymnsieskolor verkar lärarna inte inta någon vägledarroll när eleverna skall utföra "forskning". De ger inte eleverna utgångsinformation om lämpliga källor eller arbetsmetoder. Därför är det av största värde att alla skolor har utbildade skolbibliotekarier

Jan Gustafson
Nacka, Sverige

Christina sagde ...

Rigtigt spændende indlæg! Har I taget nogle beslutninger / tiltag i forhold til de ting du skriver der skal arbejdes på? Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man kunne gribe det an - også selvom jeg sidder alene som udd.bibliotekar på et gymnasium.