Journalistik i elektronikkens tidsalder

Et interessant spørgsmål: Når nu  internettet er så billedorienteret, hvorfor er der så stadig så megen tekst? For nogle år siden var en væsentlig forklaring at billeder kræver bredbånd, og masser af det. En anden at vi endnu ikke har udviklet teknologi til at tekstsøge i billedmedier - levende billeder såvel som fotoer.
Jeg har fundet nogle artikler som sammenligner det med avisernes situation i dag. En af pointerne er at tider i forandring ændrer synet på mennesker: I stillestående tider opfattes de som koncentrerer sig om at beskrive verden omkring os som pragmatikere, mens de fabulerende typer anses for at være radikale. Omvendt er det i omvæltningstider. Nu opfattes pragmatikere som stillesiddende personer som kigger ud af vinduet og ser en verden de slet ikke kan forestille sig findes, mens de fabulerende nu bliver set som frelsende engle.
Men det er ikke de fabulerende som styrer aviserne. Her er de blevet drevet sammen i innovationsafdelinger hvor de kan holdes under kontrol og ignoreres. Og i stedet har praksis i avisverdenen været at forsøge at bevare den gamle organisationsform i en verden med billige kopiformer.
Artikklen sammenligner det med dengang Gutenberg opfandt trykkekunsten. Da ignorerede de fleste historikere dette faktum. Artiklen mener også at nutidens aviser vil forgå og nye komme til. Men ikke nødvendigvis før noget andet er sat i stedet. Det helt afgørende element er økonomien: Trykte aviser er i forhold til nye medier ufattelig meget mere dyre at producere. Aviserne er i dag i vidt omfang derfor afhængig af annonceindtægter.
Artiklen peger også på at samfundet som sådan ikke behøver aviser, men journalistik. I papirets tidsalder var journalistik og aviser knyttet tæt sammen. Det er ikke nødvendigvis sådan nu.
Nuvel. Journalister er jo lønmodtagere og skal tjene penge. Og der hvor lønnen aktuelt kommer fra, er aviserne. Så vi må nok i mange år fremover leve med den velkendte situation. Jeg mindes typografstrejkerne i slutningen af 1970erne, hvor teknologien havde overflødiggjort deres erhverv. Dengang fik de ikke megen sympati, mange så dem endog som maskinstormere.
Anderledes er det med journalisterne i dag. Selv om papiraviser i vidt omfang vil kunne erstattes af elektroniske og endnu forbedres væsentligt, klynger faget sig stadig til den traditionelle model. Det betyder bl.a at jeg hver morgen i min postkasse afhenter en mængde papir, hvoraf jeg skønsmæssigt måske læser omkring 10%, og dagen efter smider den i papircontaineren til genbrug. Noget utilfreds med at jeg ikke bare kunne få de artikler som var relevante for mig.
Men journalisterne sidder på medieverdenen, og senest har en af verdens største bladmagnater meddelt at det skal være slut med søgemaskinernes gratis høstning af avisartikler.
Hvem sagde maskinstormere om typograferne og litograferne?
Nuvel. Hvis min mening overhovedet tæller i dette spil om journalistik og nyheder. Jeg er nyhedslæser. Jeg er villig til at betale for læse nyheder. Jeg er lidt ligeglad med hvordan. Men mine valg pt er at jeg skal betale flere tusinde kroner for at få bragt en papirudgave af aviser til min postkasse. Er det mit problem at nyhedsudgiverne ikke kan finde ud af at tilrette nyhederne for de penge som jeg allerede har vist vilje til at betale for nyheder?
Jeg siger bare: Hvor er opfindsomheden blevet af? Jeg er ikke ude på at afskaffe papiraviser. Men jeg har vel ret til at påpege at aviserne som sådan tager den nye teknologi, de nye søgemaskiner og de helt ændrede betingelser for journalistik alvorligt. Jeg skal nok være der med min pengepung hvis de leverer noget jeg kan bruge til noget.
Link
Exalead Blog.
Shirky.

Google dashboard

Hvis du klikker ind på Min Konto når du er logget på Google, så kan du få en oversigt over alle de tjenester som du er tilmeldt. Men du kan ikke uden videre se hvilke data du har lagret. Til det formål har Google nu lave et "Skrivebord", Dashboard.
Det omfatter langt hovedparten af hvad Google tilbyder, bl. a. Gmail, Dokumenter, Kalender, Læser, Søgehistorie, Orkut, YouTube, Picasa, Talk, Alerts, Latitude mm.
Skrivebordet er umiddelbart synligt når du logger dig på nedenstående adresse. Det er sådan lidt skidt og kanel du får oplyst. Typisk direkte link til Indstillinger, personlige data, statistik over hvad du har liggende og de sikkerhedsmæssige ting.

Her er det øverste af mit Dashboard. Det giver forskellige statistiske og generelle oplysninger om mine forskellige services, og er lidt mere uddybende end kontooversigten.

Jeg har desuden 15 produkter liggende som ikke er med. Det er udgående produkter som Page Creator (nu Sites), Notebook og andre, mens der er andre som ikke er med.
Anvendeligt? Jeg ved ikke rigtigt. Jeg synes nu er kontooversigten måske er mere overskuelig. Og at de oplysninger som ligger på Skrivebordet måske bare skulle vises når du åbnede for den service. Men det er smag og behag, og man behøver jo ikke bruge Skrivebordet selv om det nu engang findes. Det kan også virke lidt irriterende at man ikke kan fravælge nogen, lige som man jo kan slette genvejsikoner på det traditionelle skrivebord.
Link
Googleblog.
Google Dashboard.

Google musiksøgning

 Musik er vanskeligt at søge på Google. Hvis du kigger på Google-Guide, vil du opdage at afsnittet under specialsøgemaskiner slet ikke nævnet at Google kan søge musik, men henviser til andre søgemaskiner. For en uge siden lancerede Google imidlertid noget der kan være starten på en musiksøgemaskine. Men den er kun tilgængelig for brugere i USA og henviser kun til hvor du kan købe musik.
Google har et samarbejde med MySpace, Rhapsody, Pandora, iMeem og Lala, og det er disse som har gjort det muligt at brugere i USA nu kan lytte til brudstykker af musik. Som du så herefter kan købe. Det er således ikke muligt at afprøve musiksøgningen, vi må nøjes med den demovideo som Google har lavet (se nederst). Videoen viser ikke så forfærdeligt meget andet end at hvis du søger på en kunstner og et nummer, vil der øverst i søgeresultatet komme nogle henvisninger til de nævnte musikdatabaser.
Ifølge Google Blogoscope skulle det også være muligt at høre musikken en enkelt gang, hvorefter du skal købe nummeret.
Hvis du kan nøjes med at læse sangtekster, er der straks mere perspektiv i Googles nye initiativ. De velkendte problemer med at genfinde en sang ud fra en ukomplet linje, fx. Her er det meningen at Google vil pr've at gætte hvilken sang det er du tænker på. Teknikken bag synes at være Wisdom of the Crowd, som Google så ofte før har brugt med rimelig megen succes.
Gratis musik over internettet ligger ikke lige om hjørnet, med mindre du benytter dig af pirathjemmesider.
Link
Googleblog.
Demovideo om servicen.
Google Blogoscoped.
Searchengineland.