onsdag den 21. oktober 2009

Nye afgrænsningsmuligheder hos Google

Der er kommet en del nye afgrænsningsmuligheder i Googles Show Options. Den findes også i den danske udgave under Vis valgmuligheder, men som sædvanlig er den ikke blevet særlig opdateret.Menupunktet viser sig nu efter hver søgning du foretager dig. Her en kort rund tur i de nye muligheder, og husk at kigge i Google-Guide for en mere komplet oversigt.
Under All Results er der nu tilføjet weblogs. Google har ifølge Pandia Post også annonceret at tilføje bøger og andet. Men ligesom Pandia Post har jeg nu heller ikke kunnet få denne til at komme frem, ligegyldigt hvilke meget oplagte forfattere jeg har søgt på.
Du kan nu også søge på helt aktuelle resultater ved at afgrænse til Past Hour. Det kunne være nærliggende at tro det kun er relevant for weblogs. Men husk på at Googles websøgning også tager avisnyheder med.
For enten at undgå eller gentage dine søgninger kan du prøve under All results: at afgrænse til Visited, Not yet visited. Bemærk at for at få den til at virke, skal du være logget på din konto. Ellers kan Google jo ikke se hvad du har søgt på i forvejen.
Under Standard Result, ydermere Few eller More Shopping sites. Så vidt jeg kan se udelukker det ikke nogen webstedet, men omorganiserer dem bare så fx .com-sider bliver op- eller nedprioriteret. Dette er noget som jeg har efterlyst længe og som Yahoo engang havde en skala til. Den blev senere afskaffet igen, da den åbenbart ikke var særlig populær.
Link
Google-Guide om Valgmuligheder.
Pandia Post.

lørdag den 17. oktober 2009

København Læser - også digitalt

København Læser, også digitalt. Omend i en meget lille målestok. "Litteraturfesten" lokker med "gratis bøger til de heldige" og meget mere for at lokke boghungrende børn og voksne til. Bag København Læser står bl.a. min arbejdsplads, Københavns Biblioteker, og en række samarbejdspartnere på Hovedstadens kulturelle scene. Det er anden gang et sådant arrangement løber af stabelen.
Hovedformålet med København Læser er at formidle den trykte bog. Og som sådan markerer arrangementet at det stadig er den trykte bog, bogbranchen satser på. Derimod er der ikke levnet så megen opmærksomhed mod ebøger. Selv om der er sket en del inden for teknologien af ebogslæsere. Så hvis den trykte bog skulle være truet af ny teknologi, er det i hvert fald ikke noget der kan mærkes.
Eftersom markedet for ebøger ikke er særligt stort hvad angår danske bøger, så har nogle biblioteker som fx Det Kongelige Bibliotek i stedet valgt at rette opmærksomheden på ebogslæsere. I cirka et halvt år har bibliotekets brugere således kunnet låne et apparat, lige som de låner en bog. Med lidt lodder og trisser kan vi vist i Danmark svinge os op til at prale med et par tusind danske ebøger. Og det er naturligvis belagt med så mange vanskeligheder at kun de mest ihærdige vil anstrenge sig for at bruge dem.
Men der ligger altså nogle fordele i at have noget liggende digitalt. Epublisher har lavet en lille liste over fordele, hvoraf nogle af de vigtigste er:

  1. Indledningsvis kan du i disse miljøtider skåne miljøet. I stedet for at fælde træer, er der godt nok strøm og en engangs miljøbelastning af fremstillingen af læseren. Desuden er fremstillingsprisen meget lavere. I princippet kunne forfattere gøre sig uafhængig af forlag.
  2. Produktionstiden er langt hurtigere, hvilket kan være vigtigt i tilfælde af et aktualitetsbehov. Også hvis oplysninger trænger til at blive opdateret.
  3. Digitale bøger er en anden måde at sikre overlevelse. Biblioteker, arkiver og forlag kan brænde og uerstattelige værker gå tabt. Elektroniske bøger er ikke på samme måde sårbare over for noget sådant.
  4. Set fra et bibliotekarsynspunkt er en af de helt store gevinster at du kan søge i dem. Og oven i købet inden du anskaffer en bog. Ligesom pladsproblemet. Hvilket biblioteket kendet ikke til det? Men elektronisk kan du med lidt snilde have et helt bibliotek på et par dvd'er. Og flere kan læse i dem på samme tid.
  5. Ebøger er af og til også lydbøger, dvs du kan lytte til dem mens du laver mad eller sidder og nyder udsigten fra et bussæde.
  6. Du kan lettere udprinte. Bøger skal fotokopieres.
  7. Hvis du har prøvet at bestille en bog på Amazon, vil du vide at det kan tage noget tid, dage eventuelt uger. Med en ebogslæser kan du få den nærmest øjeblikkeligt.
  8. Allerede i dag er der millioner af gratis ebøger på internettet. Hvem andre end religiøse grupper uddeler gratis materialer?
  9. Alle biblioteksbrugere kender til dette med at en bog er overstreget, med blyant, kuglepen, overlinere osv. Svinske eller velmente kommentarer til teksten. Det kan du selv gøre nu, uden at genere andre.
  10. Svagtsynede vil lettere kunne justere skriften til deres eget behov. Men også almindelige læsere kan ændre typografi, opsætning mm. alt efter smag og behag.
  11. Ebøger burde være en kilde til inspiration for forfattere. Selv om forlæggere bryster sig af at kunne afgøre om noget er egnet til udgivelse eller ej, så er det jo i sidste ende læserne som afgør hvad de gider læse eller ej. Og måske tager selv forlæggere fejl og overser et forfattertalent. Økonomien bliver et sekundært kriterium for udgivelsen af en bog.
  12. Endelig er der spørgsmålet om censur. Det er ikke her i landet det store problem (bortset fra selvcensuren). Men i hovedparten af verden er politisk censur eller mangel på penge til at udgive noget, et meget stort problem for forfattere.
  13. Fremtiden er desuden for ebøger. Ingen siger at den nuværende teknologi er fuldt udviklet endnu.
Alt i alt er ebøger ikke bare et supplement til den trykte bog. Det er et helt nyt medie, med helt nye kanaler at nå ud til læserne, og med helt unikke karakteristika der egentlig burde gøre at ebogen ikke blev kaldt noget der leder tanken hen på en trykt bog, men noget helt selvstændigt.
Inspiration.
Epublishers Weekly.
København Læser.
Ebogslæserlåning på Det Kongelige Bibliotek.

onsdag den 7. oktober 2009

Search Appliance

Internettets langt overvejende del består af aflåste databaser, intranet, interne wikier og andet. Nogen anslår datamængden til at være hundrede gange større end det synlige web, som Google og andre søgemaskiner indekserer.
Det står hen i det uvisse hvornår det vil blive muligt at søge i dette usynlige web. Muligvis aldrig, da fx intranet altid vil være aflåst for offentligheden. Men hvad nu hvis virksomheder alligevel godt vil bruge Google og dens fabelagtige evne til at finde de rigtige fund?
Til det har Google udviklet Search Appliance, version 6.0. Den kan søge i 220 forskellige filtyper. Search Appliance er udviklet til virksomheder med en dokumentmængde som de ikke selv er i stand til at overskue eller mangler et godt søgeredskab til at søge i. Sådanne søgemaskiner findes ofte. Men det kan være svært for virksomheder selv at udvikle en effektiv søgemaskine.
Search Appliance er beregnet for alle slags virksomheder. Med dokumentmængder fra nogle få tusinder til milliarder. Derti kommer så en mængde tilpasninger til lokale forhold. Jeg har ikke kunnet afprøve om det også virker i praksis. Den eneste virksomhed jeg kan komme i tanker om, er der hvor jeg er ansat, Københavns Biblioteker, og dér kan man kun håbe på at man i det mindste vil afprøve det. Men hvis nogen har afprøvet systemet, så læg endelig en kommentar. Ideen lyder spændende.
Desværre er mange virksomhedskulturer sådan i Danmark at man i stedet for at bruge de allerede eksisterende muligheder, i stedet udviklet sit eget helt fra bunden. Det kan selvfølgelig være udviklende for de der gør det. Men generelt set har jeg endnu tilbage at se et sådant produkt virke optimalt og konkurrencedygtigt. Og ydermere er til stor gene for brugerne, der normalt skal oplæres i produktets helt specifikke funktionsmåder.
Link
Googleblog.
Google Search Applicant.
Demo version.