tirsdag den 10. februar 2009

Hovedrengøring ....

Der kommer en dag i en hver webredaktørs liv .... Kort sagt. Internetsøgning er en weblog hvor nyhederne kommer i en lind strøm. Men da redaktøren forfærdeligt gerne vil systematisere den mere blivende information, redigerer jeg også nogle statiske sider på Københavns Bibliotekers hjemmeside.
Hidtil har det især været den meget besøgte Google-Guide. Og så den mindre kendte Internetvejledning. Det er foregået siden 2005. Men tiden går. Tiderne skifter og hvad var god praksis i 2005, er det ikke i 2009. Desuden er resourcerne i biblioteksvæsnet også blevet anderledes.
Så nu er Internetvejledningen blevet nedlagt, og de mere brugbare dele integreret i Google-Guide. Dette ikke fordi Google er internettet. Men fordi Google nu en engang er hvad den er. Og fordi en prioritering af ressourcer har gjort det nødvendigt. Til gengæld har jeg brugt, og vil bruge de kommende uger, til en grundig hovedrengøring på Google-Guide.
Allerede nu er den vist nok ret ajourført. Men det har jeg troet før, og så har det vist sig ikke at være helt rigtigt. Så jeg vil da gerne invitere læserne til at tage et ekstra kik på Google-Guide. Og så vil jeg gå i gang med at smukkesere den i den kommende tid. Vores content management system (Plone) har nemlig fået nogle flere muligheder.
Velkommen!

Ingen kommentarer: