mandag den 29. september 2008

Nyheder hos Yahoo

Mens nyheder hos Google foregår næsten ugentligt, somme tider dagligt, sker der meget få, og meget små ændringer hos Yahoo. Her er et par af dem.
Du kan nu ved søgning på visse kunstnere spille musikken direkte fra resultatlisten. Hvis du er så heldig at ramle ind i et nummer, så kommer der nogle af de velkendte knapper fra afspilnings apparater, og du kan høre nummeret. Det hele foregår fra Yahoo Media Player som du også kan føje til din hjemmeside så du kan linke til audio med direkte afspilning. Der er et loft på 25 numre. Men det bliver muligvis ikke sanktioneret.
Nogle af de traditionelle Boole'ske operatorer virker ikke længere i Yahoo. Det gælder NOT, men ikke det efterhånden velkendt minustegn (-). Og det gælder AND som er underforstået hver gang et mellemrumstast er anbragt uden parentes. Derimod skulle OR stadig virke, men ikke med parenteser.
Personligt kan jeg dog ikke se det store tab her, eftersom ordene nu blot er erstatte af tegn. Disse er efterhånden standardiserede så du ikke skal huske dem som forskellige fra søgemaskine til søgemaskine. Det kan måske genere nogen som har vænnet sig til at bruge ordene i stedet for tegnene.
Mere betænkeligt er det hvis forskellige kombinatoriske tegn helt forsvinder. Det gælder fx NEAR. Den virker kun i Exalead. Til gengæld indgår nærhedsfaktoren som en meget væsentlig ingrediens i PageRank hos Google.
Yahoo er dog fortsat den mest populære email med 88 mio brugere. Næsten dobbelt så meget som Hotmails 45 mio. brugere, der igen har næsten dobbelt så mange som Gmail (26 mio.)
Link
Pandia Post.
Google Blogoscoped.
Marketingvox.

1 kommentar:

Søren Johannessen sagde ...

Hej Erik

Vedr. dine tal om antal brugere er det ikke US data? - fordi når jeg kigger på Wikipedia - så har Yahoo Mail 260 mill., Hotmail 260 mill. og Google Mail er ikke rigtigt oplyst men er mindre end de to andre.

Men nu kan der godt være folk der har alle tre kontoer. Jeg har fx en af hver pga. jeg skal have adgang til deres forskellige services, API, Docs osv.