mandag den 10. december 2007

Yahoo og fremtiden

Ifølge MacWorld pusler Yahoo nu også med at strukturere websøgninger. Såvidt som jeg har forstået det lidt a la Ask og Exalead. Som eksempel anfører Baeza-Yates, Yahoos vicepræsident for forskning ifølge MacWorld, at hvis du søger på “mobile phone” vil Yahoo vise menuer med flere valgmuligheder som fx mobile phone brands, technologies and specifications og andet. Altså fortrinsvis noget til brug for internethandel.
Derudover arbejder Yahoo også med at gøre lokalvejvisersøgning hurtigere ved at lave et netværk af datacentre rundt omkring i verden. Det vidste jeg ikke er et problem, men det er det altså ifølge Baeza-Yates.
Semantiske søgninger, eller meningsbestemte søgninger, er endnu et område som Yahoo forsker i, men ikke er nået ret langt med. Det er der sådan set heller ikke nogen andre der er, så det kan han roligt sige. Problemerne i at bruge hverdagssprog synes stadig langt fra at blive løst. Bl.a. fordi - hvad er hverdagssprog egentligt for noget?
Link
MacWorld.

Ingen kommentarer: