mandag den 5. november 2007

Google Books på dansk

Indtil videre omfatter bogskanninger af danske bøger globalt set mest ældre titler fra 1800-tallet. Det gælder også for det måske største indskanningsprojekt i verden, Google Books. Et hurtigt eksempel er Grevens feide: skildret efter trykte og utrykte kilder af Caspar Peter Paludan-Müller fra 1853.
Google Books opgiver ikke nogen statistik, men en hurtig gennemgang viser, at der er knap 100 offentligt tilgængelige fuldteksttitler, alle fra 1800-tallet. Hertil kommer så de søgbare, men ikke fuldt tilgængelige, totalt set ligger der måske en 5-600 danske titler. Mange af de sidstnævnte er ganske nye, altså fra efter år 2000. Og fra mange forlag som Systime, Museum Tusculanum, Apostrof, Gyldendal, Fremad, GMT samt fra tidsskrifter.
Bøgerne er en skønsom blanding af nogle ganske enkelte danske forlag, som har uploadet bøger til Google Books, og indskanninger fra de biblioteker i verden som er med i Google Books. Du vil altså kunne finde titler fra fx New York Public Library, University of Michigan Library og andre.
Mange af bøgerne i Google Books er yderst vanskelige at skaffe i Danmark, fx Fremstilling af det danske sportel- og afgiftsvæsen ved den judicielle... (1856). eller Færeyínga saga eller Færøboernes historie i den islandske grundtekst ... (1832). Så kan man altid diskutere om der overhovedet nogensinde vil blive spurgt efter dem. Enkelte kan kun findes via Netpunkt, mens Bibliotek.dk umiddelbart ikke giver nogle hits.
Af mere kuriøs interesse er den danske sprogmand Rasmus Rask's Danish Grammar fra 1836, så allerede for næsten 200 år siden var der basis for at lære udlændinge dansk. På danske biblioteker findes bogen kun på Det Kongelige Bibliotek. Nu har alverden altså adgang til det, hvis de har en internetforbindelse. Ikke som følge af dansk initiativ, men fordi University of Michigan tilfældigvis har den stående. Nærmest en klassisk genforening af en tabt dansk kulturarv?
Bibliotek.dk er med i Google Books, forstået på den måde at finder du en titel i Google Books, vil der også være en henvisning til den bibliografiske post i Bibliotek.dk. Men det omvendte er ikke tilfældet. Hvis du søger i Bibliotek.dk, vil du altså ikke blive henvist til Google Books. Men hvorfor egentligt ikke? Tankegangen er meget nærliggende, omend jeg allerede kan høre opgivende røster om at det tager for lang tid, vil favorisere bestemte udenlandske firmaer, at det er perifere titler osv. osv.
Men lad os dog forsøge med et eksperiment alligevel. Jeg har ikke adgang til at inddatere i den nationale database. Så jeg har i stedet lavet nogle prøveposter på Københavns lokalbase. Hvis du fx søger på H. C. Andersen og det Collinske Huus, vil du ikke finde nogen henvisninger. Du skal bruge Bibliotek.kk.dk til at se hvordan sådanne henvisninger eventuelt vil kunne komme til at se ud.

Denne post viser hvordan fremtidens søgninger måske, måske ikke, kommer til at tage sig ud. I dette tilfælde kan du ikke se bogen, men det kan du med de som er fuldt tilgængelige, fx hvis du søger på Den Danske Erobring af England og Normandiet af J. J. A. Worsaae fra 1863.
Indtil videre giver udbuddet af indskannede danske bøger vel næppe bibliotekarerne rynker i panden. Men på den anden side: Det kan hænde at situationen om nogle år ser noget anderledes ud. At vi står over for at databaser med indskannede bøger - altså fx Google Books - er blevet så omfattende, at de stiller biblioteksvæsenet over for nogle nye etiske problemstillinger:
  • Omkostninger. En reservering koster penge, specielt hvis en bog skal anskaffes fra et andet biblioteksvæsen, fx en kommune eller et statsligt bibliotek. Hvis en gratis udprint af en hel bog er billigere end at reservere, skal biblioteket så gøre det? Mange bibliotekarer vil nok svare: Det kan lånerne da så bare selv gøre. Helt korrekt. Hvilket enten medfører at brugeren vil insistere på det dyrere fjernlån, eller klarer sig uden bibliotekets hjælp.
  • Politisk-økonomisk. En ekspedition af denne type figurerer ikke i nogen statistikker som politikere tager hensyn til, nemlig udlånsstatistikken. Dette vil måske føre til at bibliotekspersonalet foretrækket et dyrt fjernlån (=tal i statistik) frem for at gøre opmærksom på onlineudgaven af bogen.
  • Kampen om startside. Hvis henvisningerne kun går den ene vej, vil brugerne naturligt søge hen til siden med de bedste henvisninger. Hvis fx Google Books altid henviser til bibliotek.dk, og ikke omvendt, så er det logik, at brugerne med tiden vil starte litteratursøgninger på Google Books, ikke Bibliotek.dk.
  • Lokale baser. Som det fremgår, vil onlineudgaverne stille nye krav til biblioteksbaserne. Skal onlineposter figurere i bibliotekernes lokale kataloger? Hvem skal inddatere sådanne poster? Ingen tvivl om at som national opgave vil det falde naturligt på DBC. Men vil de det? Et potent biblioteksvæsen som Københavns Biblioteker vil måske bedre kunne levere arbejdskraft, men hvorfor skal Københavns Kommune betale for hele landets katalogberigelser, osv. osv.
  • Licensdatabaser/egne biblioteksprodukter. Bibliotekerne betaler i dag i dyre domme for mange databaser. Og laver vejledninger til dem. Hvis Google Books (og andre produkter i det hele taget) viser sig at være kvalitetsmæssigt på højde med disse, er det interessant.
Der er ikke så meget at klage over rent teknisk. I Google Books foregår alt automatisk via browseren, altså ikke noget med at skulle downloade et specielt læseprogram. Der er også mulighed for at downloade i PDF-format. Derudover er der nogle oplysninger om hvor de er indskannet, fx New York Public Library, 2. maj 2007.
Jeg håber vitterligt at biblioteksfolk vil diskutere disse udfordringer seriøst. Der er ingen tvivl om at brugerne snart vil anse det for naturligt at alt er tilgængeligt via internettet. Omend bibliotekerne stadig kan prise sig lykkelige for at et stort flertal af befolkningen stadig er utrygge ved internettet. Hertil kommer at ophavsretlovgivning, træghed og mangel på nytænkning spænder ben for digitaliseringen.
For 200 år siden gik biblioteksfolk i front for at udbrede bogkundskab til befolkningen. Nej, spøg til side, det er vist en glorificering af fortidens bibliotekspionerer. Men sådan opfatter mange biblioteksfolk vist fortidens pionerer. Hvordan er det nu med nutidens? Eksisterer pionerånden også hvad angår internettets mange muligheder for at tilgængeliggøre vores skriftlige kulturarv?
Hvis du laver søgningen kk=GoogleBooks, kan du følge med i hvilke eksperimentielle poster der ligger, foreløbig kun en halv snes.
Nu må der altså gerne komme nogle kommentarer.

3 kommentarer:

Esben Fjord sagde ...

God artikel med mange gode pointer. Spændende med linkning af GoogleBooks poster i katalogen.

Anonym sagde ...

Der vil være links til Google Books (og en hel del andre muligheder) med i den linkresolver-løsning til bibliotek.dk som gerne skulle være på plads inden året er omme.
venlig hilsen
Kirsten Larsen, DBC

Erik Høy sagde ...

Kære Kirsten
En skam at denne blog ikke viser video. I det tilfælde ville du nu kunne se undertegnede og adskillige af mine kolleger danse på bordene.
Godt gået!