søndag den 24. september 2006

Thi kendes for ret….(2)

Som nævnt i Internetsøgning den 18. september blev Google dømt ved en domstol i Belgien. Google skulle ved samme lejlighed offentliggøre hele kendelsen på sin belgiske forside. Det er nu sket. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hele teksten er skrevet med minimal skrift, og fylder adskillige skærmbilleder (se billedet). Det bliver spændende at se hvor længe den tekst får lov til at blive stående.
Det er en ganske barok historie, for selv om det nu ikke længere er muligt at finde de omtalte belgiske nyhedsmedier via den belgiske udgave af Googles nyhedssøgning, skal belgierne bare klikke over på en anden landeudgave. Hvilket gør domstolsafgørelsen mere eller mindre latterlig. Det virker som om de som har anlagt sag ikke fatter hvordan internettet og dens søgemaskiner fungerer. Eller også er de ude på omtale.
Search Engine Watch har nogle eksempler på hvilke nyhedsmedier som Google har fjernet og også nogle eksempler på søgninger. Samt også nogle kommentarer til afgørelsen.
Link
Google Belgien.
Internetsøgning om Google Belgien.
Search Engine Watch om konsekvenserne af retssagen.

EDIT 27. oktober: Googleblog har et indslag om retssagen, hvor de forklarer deres syn på sagen.

Ingen kommentarer: